Tech Hotdog er tilbage: Få succes med dit startup

techhotdog-x-midtjyllandm-viborg

Et succesfuldt startup. Det er temaet for denne omgang af Tech Hotdog, som er stablet på benene i fællesskab med Væksthus Midtjylland. Kom med, og hør nogle af de førende iværksættere i Aarhus give deres bud på, hvordan man får succes med sit startup, og hvordan man tackler store udfordringer.

Efteråret er for alvor kommet til Danmark. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man er nødt til at pakke grillen væk. Snarere tværtimod. Hvis man er til tech og hotdogs og har hjemme i Jylland, så kan man med rette benytte chancen til at kigge forbi et af de tre Tech Hotdog arrangementer, der udspiller sig i løbet af det næste stykke tid. Den første finder sted hos INCUBA i Aarhus i IT-byen Katrinebjerg.

WeLoveStartups og #AARSOME danner overblikket

Indledningsvis vil #AARSOME og Jakob Breddam fra WeLoveStartups skitsere det århusianske startup økosystem og introducere os for udfordringer for early-stage startups.

Herefter bliver vi introduceret for startuppet SwapKids og founder Mikkel Eskesen. Sammen med Region Midtjylland vil han tale om mulighederne for mentorforløb og finansiering. Muligheder, der har gjort det muligt for SwapKids at lancere deres app for delebørn og deleforældre.

Tilmeld dig Facebook-eventet i Aarhus her og book billet her.

Paneldebatten vender tilbage

Efter pausen får vi muligheden for at komme helt ind under huden på nogle af de dygtigste iværksættere i Aarhusmiljøet. Vi kommer til at høre om Jonas Bøghs to år i Silicon Valley, og hvorfor han var nødt til trække stikket på sit startup, HiveBeat, den 1. oktober.

Også Johan Schjødt fra AutoUncle er at finde i panelet. Johan ved, hvad det vil sige, at møde forhindringer. Autouncle var tidligere i år nødsaget til at ændre deres forretning i Danmark efter en tabt fogedforbudssag mod almægtige eBay.

Tredje mand i panelet er Nicolai D. Johannesen, der er Co-Founder i Reshopper. Startuppet har i dag overhalet Den Blå Avis i deres kernekategori og tiltrækker nye investorer.

Læs også: Fra Editors’ choice til lukning på 24 timer

Også Jakob Breddam og Mikkel Eskesen fra SwapKids deltager i debatten. Vi arbejder på at lancere flere navne i løbet af denne uge – så følg med på Trendsonline.dk.Den 13. oktober i Aarhus, den 26. oktober i Herning og den 08. november i Viborg.

Efter torsdagens event i Aarhus ruller pølsevognen videre og parkeres ude foran Innovatorium den 26. oktober i Herning og derefter videre til Arsenalet den 08. november i Viborg.

Læs også

Top