Eventyret om Louise Rose startede med en depression

depression

En måned på sofaen med Netflix, en depression og en god ven. Det var, hvad der skulle til for, at Louise Rose sprang ud som selvstændig. Her får du et ganske sandfærdigt eventyr om en kvinde, der ikke lod sig kue af et deprimerende dagpengesystem.

Vi befinder os i et hus på Fyn, og i huset ligger en kvinde. På gulvet. Rundt om hende står to voksne. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de har aldrig set deres datter så ulykkelig.

“Jeg følte mig helt uduelig. Jeg kunne jo hverken finde et job eller en kæreste,” fortæller Louise Rose.

Hun lyder dog langt fra ulykkelig. Men det giver også god mening, for situationen i forældrenes hus er efterhånden kun et kedeligt minde i historien om Louise Rose. En historie, der dog fuldt og helt lever op til det eventyrlige efternavn ‘Rose’.

Egentlig hedder Louise Rose også Hermansholm til efternavn, men det glemmer vi lige, mens du får et sandfærdigt eventyr om en ægte fighter.

Kapitel 1: Der var engang

Louise Rose er oprindeligt uddannet materialist, men er nu selvstændig i egen kommunikationsvirksomhed, Rose Media. Erfaringen med medier og kommunikation har hun, fordi hun tidligere har haft succes med at starte en social medieplatform. Den overlevede dog ikke giganten Facebook. Hendes viden om online kommunikation er altså autodidakt, og netop fordi Louise Rose ikke har papir på, hvad hun kan, kom hun til at sidde fast i dagpengesystemet.

“Lige pludselig var der gået to år, og jeg havde stadig ikke fået noget job. Jeg er ellers en meget aktiv og kreativ type, men i takt med, at jeg kun fik standard mails med blanke afslag tabte jeg modet og gik til sidst helt i stå,” fortæller hun i et hvinende højt tempo, der står i skarp kontrast til historien.

Louise Rose er nemlig den der utroligt aktive ven, der altid lige stabler en sjov fest på benene, har gang i et eller andet spændende projekt eller er ved at få lavet en ny og vild frisure eller tatovering. Derfor var det også svært for hende at se verdenen i øjnene og erkende, at hun var kommet til at sidde godt og grundig fast i dagpengesystemmet.

Kapitel 2: Den lille hjælper

I vores lille eventyr er uhyret “ledigheden”. Prinsen og det halve kongerige er et job, og gerne et hvor Louise Rose kan få lov at bruge sine kommunikationsevner. Og så er der hjælperen, hende skal du møde nu. I Aladdin er hjælperen lampeånden Genie, i Rødhætte er det jægeren, og i eventyret om Louise Rose er det en ven, hun møder til en fødselsdag. Mødet sker lige efter Louise Rose for anden gang har slået sig hårdt på voksenlivet på arbejdsmarkedet.

Efter sammenbruddet i familiens hjem på Fyn, har hun rejst sig og fået et job som receptionist, og faktisk har hun også fundet en kæreste. Kæresten er sød, men jobbet holder ikke længe. Til det, hun tror, er en længe udsat lønforhandling, får hun nemlig i stedet at vide, at hun er fyret. Virksomheden skal flytte til et sted, hvor der allerede er en receptionist. I stedet for at grave sig ned, beslutter Louise Rose sig for at handle aktivt.

“Da jeg var ledig første gang, var der ikke nogen, der rigtig vidste det. Jeg er et aktivt menneske, der altid har gang i noget. Denne gang skrev jeg ud på Facebook, at jeg var jobsøgende. Og det hjalp,” fortæller Louise Rose.

Efter fødselsdagsfesten bliver hun nemlig kontaktet af en af gæsterne, som har erfaring som coach. Den nye coach-ven får vendt op og ned på Louise Roses liv og skubbet hende mod en spirende drøm om at være selvstændig.

Kapitel 3: Opgøret med arbejdslivet

Selvom Louise Rose blev fyret fra jobbet som receptionist, ville de ikke fritstille hende i opsigelsesperioden på tre måneder. Det mente Louise Roses nye coach-ven var lige meget, for i virkeligheden var Louise Rose syg og burde slet ikke gå på arbejde. Det nægtede hun. På det tidspunkt i historien har vores heltinde nemlig ikke indset, at sammenbruddet hos forældrene på Fyn var et udtryk for depression. Til sidst overgav hun sig alligevel til vennens idé.

“Min sidste arbejdsdag var en fredag, og jeg kan huske, jeg tog på arbejde, listede mine arbejdsting ned i min taske, sad lidt i fredagsbaren og sneg mig hjem med ondt i maven,” siger hun.

Mavepinen varede hele weekenden, og mandag havde Louise Rose det virkelig skidt over, at hun ikke tog på arbejde. Men det gik det over, og som en anden Tornerose faldt Louise Rose i søvn og sov helt utroligt meget de kommende dage. Efter en tur hos lægen fandt hun desuden ud af, at det altså var en depression, der havde ramt hende tidligere, og at hun virkelig ikke var klar til arbejdsmarkedet.

Kapitel 4: Udspring som selvstændig

depression

Som selvstændig har Louise Rose skiftet a-kasse nogle gange, og er lige landet hos Dana, der er en a-kasse for selvstændige. Her håber hun, at hun endelig kan blive taget seriøst som selvstændig / Photo credit: James Hjertholm Film and Photography.

Efter Louise Rose havde sovet ud, så hun Netflix. I en måned. Men så begyndte tankerne lige så stille at melde sig, og tristheden og efterve’erne af hendes depression forduftede. Notesbøgerne voksede sig fulde af idéer, og da hun viste dem frem til sin coach-ven konkluderede vennen hurtigt, at Louise Rose absolut blev nødt til at blive selvstændig.

“Det afviste jeg. Jeg sagde til hende, at jeg er alt for ustabil til at være selvstændig., og at jeg er sådan en, der skal have stabile rammer og vide om jeg kan betale min husleje,” fortæller Louise Rose og griner.

Men coach-vennen fortsætter med at presse Louise Rose. Hun pumper hende samtidig med selvtillid. Til sidst tror Louise Rose også selv på projektet, og hun springer ud som selvstændig.

“Jeg har et stærkt netværk på nettet, og de hjalp mig med at få kunder i butikken. Mit netværk troede uden videre på mig om mine evner, for når du ser mig på de sociale medier er det helt tydeligt, at det er det her, jeg brænder for. De begyndte derfor at tilføje mig til forskellige Facebook-grupper, og jeg fik gang i min forretning og mit liv som selvstændig,” siger hun.

Epilog

Ligesom en der altid er en hjælper, en skat og et uhyre er der også ofte en morale i et eventyr. I vores eventyr om Louise Rose kunne moralen lyde, at du nogle gange skal droppe drømmen om at passe ind på en 8-16-arbejdsplads og blive selvstændig.

Begge billeder er taget af James Hjertholm Film and Photography.

Skrevet af

Læs også

Top