Jyske Bank forlader Swipp-samarbejdet

andersdam_trappen

Jyske Bank trækker stikket og forlader Swipp, ligesom Nordea for nylig gjorde. Det ligner efterhånden en sikker sejr til MobilePay, der fortsætter ufortrødent.

Det ligner begyndelsen på enden for Swipp, der aldrig har fået helt fat i danskerne. Det er blot et par uger siden, at Danmarks næststørste bank, Nordea, valgte at forlade samarbejdet for i stedet at tilslutte sig MobilePay.

Nu har landets tredjestørste bank, Jyske Bank, ligeledes valgt at forlade den synkende skude. Det skriver Berlingske Business.

11 måneders varsel

Nyheden kommer i forbindelse med bankens regnskab for årets tredje kvartal. Her fortalte Jyske Banks administrerende direktør Anders Dam, at aftalegrundlaget indebærer en 11 måneders varsel for udtrædelse af samarbejdet. Samtidig påpeger han, at Jyske Bank vil forholde sig forretningsmæssigt og konstruktivt til forslag om Swipps fremtid.

Læs også: Nordea skrotter Swipp og hopper over til MobilePay

I forbindelse med udtrædelsen har Swipps bestyrelse udsendt en pressemeddelelse. Her fortæller bestyrelsen, at man de seneste måneder har undersøgt, hvilke strategiske muligheder Swipp har fremadrettet. Præcis hvilke fremtidsplaner forventer Swipp at kunne præsentere snarest.

Hvad angår Jyske Banks fremtidige færd, er det endnu uvist, om også den vil tilslutte sig Danske Banks MobilePay.

Skrevet af

Læs også

Top