Når en iværksætter bliver CEO

Gurubogen, Chip Conley

En perlerække af kendte ansigter inden for startup-miljøet herhjemme og i udlandet har bidraget til en ny bog, som de håber kan inspirere kommende og andre iværksættere. Trendsonline har eksklusivt fået lov til at bringe tre af kapitlerne fra GURUBOGEN op til Gurudagen, hvor bogen bliver lanceret. Tredje uddrag er af stifter og CEO hos Joie de Vivre, Chip Conley.

Chip Conley er stifter og tidligere CEO af Joie de Vivre samt i dag Head of Global Hospitality & Strategy hos Airbnb. Han har sammen med en række andre startups, eksperter, CEOs og entreprenører bidraget til Gurubogen af Jonathan Løw.


Hvorfor er iværksættere elskede og CEO’ere hadede?

Tilbage i juni udgav the Rasmussen Reports en oversigt over amerikanernes positive og negative opfattelser af forskellige professioner. I toppen af listen, med næsten ingen negativitet, befandt sig små forretningsejere og iværksættere. Bankfolk var hadet og elsket lige meget, journalister, advokater og aktiehandlere befandt sig i bunden af listen. Men allernederst lå CEO’ere og medlemmer af kongressen. Tre gange så mange mennesker giver disse to professioner negative vurderinger sammenlignet med de positive.

Læs også: Reglerne for at bootstrappe en virksomhed

Så hvad er det, der sker, når man starter ud med at være iværksætter, men vokser til at være CEO fordi virksomheden har succes? Er Steve Jobs entreprenør eller CEO? Hvad med Richard Branson? Meget af det har at gøre med, hvordan du viser dig selv – er du stadig dig selv, eller er du blevet til et tomt ”jakkesæt”?

Jeg startede min første virksomhed for næsten to årtier siden, og jeg har fået en del venlige klap på skulderen undervejs. Men da jeg dukkede op i Nevadaørkenen for at nyde et par dage med kunstnerisk utopi ved Burning Man, blev der taget nogle billeder af mig, og de blev lagt op på min Facebookprofil.

Et personligt indblik over for steril professionalitet

Så dukkede spørgsmålet op, om jeg var en skør iværksætter eller en CEO, og det gjorde mig til en online berømthed de næste par dage. Prøv at kigge på en blog, jeg skrev for BNET, og de næsten 150 kommentarer, som kom efterfølgende i forhold til spørgsmålet om, hvor meget af en CEOs personlige liv, der bør være offentligt?

Der var nogle, som mente, at jeg blot skulle være mig selv, men der var også dem, der mente, at jeg var gået for vidt ved as poste mine Burning Man billeder på min private Facebookprofil. Disse mennesker opfattede mig som en professionel og ”sømmelig” CEO, og det image burde jeg ifølge dem opretholde – også selvom, for at være helt ærlig, så er denne sterile professionalitet nok én af grundene til, at amerikanske CEOs scorer så lavt på ovenstående ratings.

Læs også: Er du klar til at hente en investering?

Én af dem, som rådgav mig om at være lidt mere professionel, skrev: Selv om du nok ikke kan lide det, så følger der et seriøst ansvar med som CEO. Man er en slags forælder eller rollemodel.

Den her forældrerolle påvirker tydeligvis ikke – ifølge Rasmussen – resultaterne i positiv retning. Mere opmuntrende var kommentarer som: Jeg er glad for at se én, der kan have succes og ikke bliver til en sjæleløs robot. Samt: Hvor forfriskende at se en CEO, som også er et menneske.

Flydende grænser mellem privat- og arbejdsliv skaber udfordringer

Jeg fik typisk at vide, at jeg burde adskille mine venner fra mine forretningsforbindelser på min Facebookside og kun lade mine venner komme ind på den del af siden, som har den slags billeder. Jeg ved ikke, hvilket århundrede de lever i, men mange af os – specielt dem som arbejder det meste af dagen – indser, at nogle af vores tætteste venner er dem, som vi interagerer med i løbet af arbejdsdagen.

Denne flydende arbejds/fritids-livsstil har gjort det sværere end nogensinde at dele tingene ind i kasser. Muligvis gør vi et par psykoterapeuter arbejdsløse, men det er sandsynligt, at vi bliver meget gladere. Det offentlige billede af en person bør passe med den private virkelighed.

Ironisk nok var min første bogtitel Daring to be yourself in Business, og jeg ser, hvor vigtigt det er i dag, hvor der skal være gennemsigtighed.

Ægthed er blevet et kvalitetsstempel

Hvor internettet og sociale medier indtager en mere dominerende plads i vores liv, så er det at være tro mod sig selv (og alle andre) næsten et krav. Faktisk vil jeg mene, at Rasmussen-undersøgelsen i virkeligheden er en lakmustest for ægthed. Jo mere folk ser folk i en given profession som autentiske, jo mere heroiske bliver de i offentlighedens bevidsthed. Ægthed er, hvor kulturen er på vej hen.

Det er en evolutionsproces (tilfældigvis var temaet på sidste års Burning Man ”Evolution”), og jeg prøver stadig at finde ud af min egen evolutionsproces i at gå fra at være en iværksætter til at være en CEO. Men ovenstående erfaring har underbygget en vigtig lektie.

Måske er rollemodels CEO’en, som det er meningen, at jeg skal være, ikke det traditionelle ikon, som folk ikke kan lide og ikke stoler på, men det er en CHO: Chief Human Officer. Det er i virkeligheden gåden, som den moderne rollemodels CEO skal løse: Hvordan kan vi være mennesker og CEO på samme tid?


Hvis du vil læse flere inspirerende indspark fra danske og internationale entreprenører kan Gurubogen forudbestilles her.

Gurubogen er redigeret af Jonathan Løw, stifter af Listen Louder, som også står bag Gurudagen den 15. november, hvor bogen bliver lanceret under festlige omstændigheder med kendte gæster, talks, key notes og networking.

Der har længe været udsolgt til eventen, men det er lykkedes at sikre en live stream af Gurudagen og endda via tre forskellige fotografer. Tilmeld dig live-stream her: Gurudagen LIVE-stream.

guru

Skrevet af

Læs også

Top