Massiv fremgang i danske SMVers eksport til USA

Eksport

Salget til det amerikanske marked i har mange år været stagnerende. Men de små og mellemstore virksomheder i landet har siden 2010 set en skarp stigning i eksporten over Atlanten.

Vi taler milliarder, når vi taler om den stigning danske SMVer har set i eksporten til USA. Tal fra analysefirmaet eStatistik viser, at siden 2010 er eksporten fra de danske små og mellemstore virksomheder til USA steget med 60 procent. Det skriver Finans.dk.

Frem til 2010 lå eksporten blandt Danmarks mindre virksomheder på omkring tre milliarder kroner årligt. Ganske stabilt. Indtil tallet begyndte at stige med to milliarder op til fem milliarder kroner i 2015.

Flere danskere søger mod USA

Noget af fremgangen kan forklares med valutakurser. At den amerikanske dollar blev styrket og at der så kunne hentes flere penge hjem i kroner, skriver Finans.dk. Men en del af grunden ligger også i, at flere danske virksomheder har taget chancen og set længere væk end Tyskland og Skandinavien.

Ifølge Eksportrådet er antallet af SMVer med eksport til USA steget knap en fjerdedel fra 2010 til 2015. Og det er en god nyhed. For som økonomiprofessor Phillip Schröder fra Aarhus Universitet isger til Finans.dk, så kan øget SMV-eksport være starten på vedvarende eksport, som kan transformere SMVer til større virksomheder.

Skrevet af

Læs også

Top