Startup-stafet #10: Dit navn kan blive synonym med dine løfter og værdier

Low-Fi, Anne Dvinge, Startup-stafet

Vi har sendt en startup-stafet af sted til nogle danske iværksættere, fordi vi gerne vil vide, hvad der ligger bag deres virksomheders navne. Det rigtige navn er nemlig en vigtig del af et startup, men det er ikke altid lige nemt at hitte på eller at finde det rigtige. Denne uge er stafetten endt hos Low-Fi.

Low-Fi giver alle muligheden for at opleve musikken nært, få oplevelsen af en intim-koncert helt tæt på. Low-Fi er nemlig en platform, hvor musikere, publikum og venue kan samles – og sådan en venue kan sagtens være i eget hjem. Læs her historien bag navnet fortalt af stifter Anne Dvinge.

Hvad ligger til baggrund for jeres navn?

Vi er en deleøkonomisk platform for hjemmekoncerter, vi tager live musik lige ind i folks stuer. Vi sætter uafhængige og up-coming musikere i forbindelse med værter og gæster som søger en mere nærværende og autentisk musik-oplevelse. Low-Fi signalerer netop noget afslappet og low-key, der på en gang er venlig og i øjenhøjde – samtidig med at det har kant, og folk husker det.

Har navnet noget direkte med produktet at gøre?

De lidt musiknørdede vil vide, at det kommer af Low-Fidelity (i modsætning til fx High-Fidelity), som er et udtryk, der bruges i musikverdenen om optagelser, der er foretaget på rudimentært udstyr. For os peger det især ind i den analoge tilgang til livemusik som hjemmekoncerter er. Ofte spilles der jo helt akustisk.

Hvordan I fandt på navnet?

Jeg havde gået med idéen til Low-Fi i et stykke tid, men kunne ikke finde ud af, hvad det skulle hedde. Det var helt håbløst at finde på noget med ”music”, som ikke enten var taget eller blev lidt kikset. Så en aften hvor jeg sad og rettede eksamensopgaver, kom jeg til at overspringshandle på navnet (igen)… hoppede lidt rundt i noget med audio-sonic-et-eller-andet, fik gang i et par online synonymordbøger og Wikipedia, og så lige pludselig var det der.

Da navnet kom, var der en hel masse andet, der faldt på plads, omkring hvad det var for en type virksomhed, vi skulle skabe ,og så var springet til rent faktisk at gå i gang med at gøre det nærmest uundgåeligt.

Hvad I mener, udgør et godt navn?

Det skal være nemt at huske og på en eller anden måde give associationer, der peger i retning af enten produkt eller brand-identitet. Det må ikke være for langt eller for svært at stave til, men derudover har navnestafetten jo netop vist, at det lige så meget afhænger af, hvor stærkt dit produkt er.

Hvis din value proposition er klar nok, bliver navnet synonym på dét. Og så kan der også være en fare for at blive FOR eksplicit – for hvad nu hvis, man laver et pivot?

Hvad I har lært, at man skal holde sig for øje, når man navngiver sit startup?

Hvis man som os går efter at bygge en international virksomhed, skal det også kunne fungere på engelsk. Så er der hele dot-com problematikken. Faktisk var Low-fi.com taget så vi startede med et af de nye root-domæner; low-fi.world, men det er der ikke nogen, der kan finde ud af, så vi landede på et domæne der hedder lowficoncerts.com.

Vi er i færd med at købe low-fi.com, men lige nu fungerer det fint at kunne bruge ’concerts’ i domænenavnet.

Low-Fi, Startup-stafet

Næste stafet går til Tiimo

Læs også: Startup-stafet #9: Vores navn stammer ikke fra en græsk gud

Læs også: Startup-stafet #8: Et catchy navn, der får folk til at bryde ud i sang

Læs også: Startup-stafet #7: Navnet skulle virke troværdigt, da det er kernen i vores produkt

Læs også: Startup-stafet #6: Vi ville fokusere på relationen

Læs også: Startup-stafet #5: Det bedste navn, jeg har fundet på, var til min hvide varevogn

Læs også: Startup-stafet #4: Hele idéen er, at vores navn skal vække fantasien

Læs også: Startup-stafet #3: Et navn må godt være svært at udtale, hvis der er mening i det

Læs også: Startup-stafet #2: For et web-startup er det alfa og omega, at man kan findes online

Læs også: Startup-stafet: Hvor kommer dit navn fra?

Skrevet af

Top