Industrial IoT-virksomhed: Vi satser bredt og vinder stort, når opsvinget kommer

IoT

Markedet inden for IoT rykker ikke helt så hurtigt, som virksomheden Bosolog havde håbet på. Alligevel har de allerede fat i både det danske, norske og tyske marked. For opsvinget rammer snart, og så er de klar.

“Da vi startede, havde vi en forventning om, at industrial internet of things var et marked, der rykkede sig meget hurtigere, end det har gjort,” siger Jesper Ravn Jacobsen fra Bosolog.

Bosolog driver internet of things, IoT-baseret, forretning med fokus på at skabe kundeorienterede løsninger og i almindelighed øge værdiskabelsen og bundlinjen for kunderne. Selvom virksomheden kun er to år gammel, er den allerede allerede aktiv på både det tyske og norske marked foruden det danske.

“Fordelen ved at gå ud i flere lande på én gang er positioneringen. Det gør os i stand til at få et markedsmæssigt footprint rundt omkring, der betyder, at vi forhåbentlig kommer til at være en del af firstmover-bølgen, når den kommer,” siger Jesper Ravn Jacobsen.

Industrial IoT-bølgen er på vej

Bosolog følger nøje med udviklingen. Jesper Ravn Jacobsen forventer, at interessen for industrial IoT bliver forstærket inden for næste år, og håber på at 2018 bliver året, hvor det virkelig slår igennem. Det er dog svært præcist at forudsige, hvornår det endelige gennembrud kommer, men når den kommer, vil det være en eksponentiel udvikling, mener Jesper Ravn Jacobsen.

Bosolog har ellers efterhånden en del års erfaring med at læse og fortolke markedsanalyser. Både Jesper Ravn Jacobsen og hans kollegaer i Bosolog har mere end 20 års erfaring og stor viden inden for IT, forretnings- drift, marketing og supply chain management. Derfor har de heller ikke været bange for at tænke uden for Danmarks grænser. Og deres iværksætteridé passer til globale kunder.

Helt præcist kan kunder via en multisensor og et login til Bosologs webservice følge, om alt går planmæssigt under transporten fra eksempelvis Europa til Asien. Undervejs kan eksempelvis temperatur, fugt og stød på produkterne identificeres. Og hvis noget skulle ske, får kunden besked. På den måde sikrer kunden sig, at der er være en ansvarlig, hvis der skulle ske noget med varen. Noget der i øjeblikket kan være svært at sikre sig, siger Jesper Ravn Jacobsen.

Styrket af imidt

Fordi opsvinget inden for industrial IoT har ladet vente på sig, har Bosolog til gengæld haft mulighed for at styrke sig. De er nu mere end nogensinde klar til et opsving. En af de måder virksomheden har udviklet sig på er ved hjælp af imidt, der er den fælles indgang til de midtjyske erhvervsfremme-tilbud.

Blandt andet er startuppet blevet hjulpet fremad gennem medfinansiering til ekstern rådgivning. Men også gennem et netværkssamarbejde, hvor Bosolog har samarbejdet med to andre innovative virksomheder om internationalisering. I det samarbejde fik de blandt andet lavet en undersøgelse af det norske og tyske marked.

“Den undersøgelse har været katalysator for, at vi sidenhen har fået fat i det norske og tyske marked,” siger Jesper Ravn Jacobsen, der tilføjer, at de også fremadrettet kommer til at benytte sig af nogle de muligheder, som imidt har.

Skrevet af

Læs også

Top