Startups gør klar til Slush: Hvad må vi ikke gå glip af?

Slush

Noget mange iværksættere ser frem til er den årlige Slush. En startup event, der trækker over 15.000 folk til Helsinki i november trods minusgrader og mørke. Selvfølgelig er også mange danske startups tilmeldt. Vi har talt med nogle af dem.

For et nyt startups kan arrangementer og summits som Slush være vejen til at booste sin forretning. Derfor tager Sunmapper med i år. Også Shade er med for første gang. Her håber startuppet at få kontakt til nogle investorer.

ar-706099702-jpgmaxh420maxw630exif

Sunmapper

Lars Holtse Bonde, CEO i Sunmapper (tidligere Picodat red.)

Sunmapper er et startup, som udfra en webapplikation, beregner potentialet for solceller på dit tag og giver husejere et overblik over økonomien i solceller.

Hvorfor deltager I på Slush i år?

“Vi har testet vores produkt i det virkelige marked og har mødt interesse både fra danske og udenlandske “kunder”, som vil betale for vores produkt. Vi er dog ikke helt klar til at ekspandere endnu.”

“Derfor tager vi til Slush for at booste vores forretningsudvikling og markedsanalyse, dels via investeringer til yderligere mandskab, dels via kontakt til eksterne kompetencer, som kan hjælpe os med de ting, vi er mindre skarpe på.”

Hvad vil I have ud af dagene?

“Vi vil få et forhold til mulige investorer og starte dialog med mulige kompetencer, som kan hjælpe os på vej. Vi håber på at møde nogle relevante spillere i vores område for at få en endnu bedre forståelse for de problemer, vi prøver at løse, og de afledte problemer vi muligvis kan løse.”

Hvad må man bare ikke gå glip af i år? – og hvorfor?

“Smart & Clean Future eventet den 1. december, hvis man interesserer sig for cleantech!”

“Ellers vil jeg snuse lidt til nogle af fintech sessionerne for at finde mulige samarbejder med Sunmapper.”

bo-og-mathias

Bo og Mathias fra Shade

Christopher Walsh fra Shade

Shade laver intelligent lys. De har sat sig for at genopfinde lyspæren. Deres produkt hedder The Orb, en dynamisk lyspære. Med den kan man selv bestemme intensitet, farve og retning på lyset.

Hvorfor deltager I på Slush i år?

“Vi er der af tre grunde: Vi er ved at klargøre os til en crowdfunding i januar, og vil gerne så småt tale lidt med medierne. Det bliver ikke en lille crowdfunding, så vi har mange ting, vi skal nå, og vi vil gerne øve os lidt allerede nu.”

“Derudover skal vi så småt forberede næste investorrunde, og dansen om den varme grød kunne godt starte her – især med de store udenlandske investorer.”

“Til sidst er vi altid interesserede i potentielle partnerskaber. Er der nogen vi kan hjælpe, eller nogen der kan hjælpe os, så vil vi gerne vide det.”

Hvad må man bare ikke gå glip af i år? – og hvorfor?

“Ud over vores bod så er afterpartyerne og saunaturene noget, vi ser frem til.”

“På en mere seriøs note: Hele stemningen omkring eventen er noget, vi ser frem til. Vi kommer naturligvis til at måle os med de andre startups, og skal både have en følelse af, at vi er nået langt, samtidig med vi gerne vil møde nogle af vores forbilleder.”

Skrevet af

Læs også

Top