Arkiver

Content Ad SpaceSponsoreret indhold

Digitaliseringen kan vende op og ned på advokatbranchen

Digitaliseringen har i løbet af de sidste otte år vendt op og ned på den danske detailhandel, og nu følger mange servicebrancher stille og roligt efter.

En af dem er den danske advokatbranche, og perspektiverne for branchen er særdeles spændende, da digitaliseringen er med til at skabe nye muligheder for kommende danske advokater.

Digitaliseringen vil øge produktiviteten markant hos danske advokater

I løbet af de sidste otte år har dansk detailhandel skulle omstille sig til den stigende digitalisering, hvilket både har skabt større konkurrence og lavere priser – og nu ser det ud til også at ske i advokatbranchen.

Igennem de sidste mange år har den danske advokatbranche været domineret af en række store firmaer, der har siddet tungt på markedet. Nu ser vi dog tegn på, at dette kan ændre sig inden for kort tid. I USA vinder computerprogrammet ’Ross’ hastigt frem. Et program der understøtter amerikanske jurister i deres arbejde med at fortolke love samt finde tidligere sager, der kan danne præcedens for verserende sager. Derved kan et program som Ross øge produktiviteten hos advokater bemærkelsesværdigt. Nok er Ross ikke kommet til Danmark endnu, men når det gør, kommer det med stor sandsynlighed ikke alene – Ross er kun toppen af isbjerget.

Søgningen efter en advokat starter og slutter hos Google

I takt med at informationssamfundet er blevet rullet ud, er det blevet mere og mere almindeligt, at borgere starter deres søgen efter en advokat online. Dette betyder, at digital tilstedeværelse aldrig har været vigtigere for danske advokater.

Danskere foretager nemlig flere og flere søgninger efter specialiserede advokater, og dette betyder, at der er mange penge at tjene for de advokatkontorer, der vælger at rulle sig ud på nettet. Samtidig giver det på sigt bedre muligheder for kommende advokater at starte egen virksomhed, da et virke som advokat i fremtiden i højere grad kan fungere som en 100 % digital forretning og dermed spare en lang række faste omkostninger. Et eksempel på dette ses hos advokatkontoret Nemadvokat.dk, der har specialiseret sig inden for bolighandel, selskabsstiftelse og immaterielret.

Internettet skaber støre gennemsigtighed i et lukket marked

Foruden at øge advokaternes produktivitet, så skaber den tiltagende digitalisering større gennemsigtighed i markedet. Igennem mange år har diverse advokatkontorer haft mulighed for at lave individuelle priser til kunderne, men i dag reagerer de digitale brugere langt hurtigere end tidligere, og derfor er det blevet afgørende, at levere de bedste ydelser til de bedste priser.

YouTube kan blive den næste store kampplads for danske advokater

Det er heller ikke kun Google, der er med til at transformere advokatbranchen, men også de sociale medier. De fleste vil med det samme tænke på Facebook, men der er også gode muligheder for at komme ud til nye kunder via YouTube.

Ligesom med mange andre brancher foretrækker den danske digitale forbruger at se videoer fremfor at læse lange tekstafsnit, og netop derfor er der grund til at tro, at YouTube kan blive den næste store digitale kampplads for danske advokater, da man hurtigt og effektivt kan få sat ord på sine services, hvilket øger sandsynligheden for at få ekstra kunder i butikken.

Skriv et svar