Bill Gates starter milliardfond mod klimaforandringer

BEV, Bill Gates, bæredygtig energi, BEV

Der skal investeres i innovation og grøn energi for at bekæmpe klimaforandringer. Det er i hvert fald hovedfokus i en ny milliardfond, som Microsofts Bill Gates står bag.

Der skal gøres noget ved vores forbrug af fossile brændstoffer, klodens temperaturstigninger og den generelt ikke ret bæredygtige vej, verdens energisituation har bevæget sig i. Derfor leder Bill Gates nu en milliardfond, der vil investere i at bekæmpe klimaforandringerne med grøn energi innovation.

Det skriver Quartz.

Fonden har fået navnet Breakthrough Energy Ventures, forkortet BEV, som gennem 20 år skal investere i at kommercialisere nye teknologier, som kan reducere drivhusgasser i områder som transport, landbrug og industri.

En direktion med mere end 170 milliarder dollars i ryggen

I BEV vil der i direktionen udover Bill Gates sidde Alibaba-stifter Jack Ma, formand for Reliance Industries Mukesh Ambani, venture kapitalisterne John Doer og Vinod Khola, hegde fund manager John Arnold og SAP medstifter Hasso Plattner, skriver Quartz, som estimerer direktionens værdier til at beløbe sig til 170 milliarder dollars.

Derudover tæller listen over indledende investorer navne som Amazons Jeff Bezos og Kingdom Holdings prins Alwaleed bin Talal, og det forventes at størrelsen på fonden vil vokse som flere investorer kommer til. Måske lancerer BEV yderligere fonde i fremtiden.

Gates skrev sidste år under på at være en del af Breakthrough Energy Coalition, og BEV er nu et konkret skridt på vejen til at omsætte kapitalen til videnskab. Bill Gates er nemlig overrasket over, at teknologisk innovation på energiområdet ikke diskuteres mere seriøst som en løsning på klimaforandringerne.

Grøn energi er historisk en upålidelige investering

Men ifølge Quartz har en hel række VC’s, der har investeret i grøn teknologi tabt over halvdelen af de 25 milliarder dollars, de har investeret mellem 2006 og 2011.

BEV derimod estimerer, at det globale energimarked ligger omkring seks trillioner dollars med en efterspørgsel på energi, der vil stige en tredjedel frem mod 2040.

Quartz skriver, at BEV højst sandsynligt først vil investere i mere effektiv og billigere opbevaring af energi og større afhængighed af sol- og vindenergi.

Men som Gates siger, så afhænger succesen af at få udvilklet og implementeret bæredygtig energi af mere end BEV-fonden. Derfor arbejder han ifølge Quartz på at få nogle strategiske partnere med, eksempelvis energivirksomheder, der vil involvere sig i at støtte de nye teknologier.

Skrevet af

Læs også

Top