Arkiver

IværksætterlivNyhederSponsoreret indhold

Rodløs fuldtids alenemor finder ro som selvstændig

alenemor

Hun var netop vendt hjem til Danmark efter flere år i udlandet. Hun havde intet netværk eller job, men udsigt til at blive fuldtids alenemor og en indkomst lavere end SU. Alligevel sprang hun ud som selvstændig i et nyt erhverv. Læs Suezanna Zananis historie.

Man kan ikke leve af at være kreativ.

“Det røg bare ud af mig, da min coach sagde, at jeg skulle følge min drøm og blive fotograf,” fortæller Suezanna Zenani og smiler gennem telefonrøret.

Suezanna Zenani virker ellers ikke som typen, der siger nej til en udfordring. Fem gange har hun rykket sit liv og bygget et nyt op i et nyt land. Hun har boet i blandt andet Tyrkiet, Australien og Sydafrika og rejst rundt i forskellige lande, hvor hun har arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen.

“Jeg havde nogle gammeldags forestillinger oppe i mit hovedet om, at man kan ikke leve af at være kreativ. De kommer fra mine forældre, der sagde, at man kan ikke kan leve af  skuespiller, kunstner eller fotograf,” siger Suezanna Zenani.

Fuldtids alenemor og iværksætter

Men coachen havde tændt noget i Suezanna Zenani, og dagen efter sad hun alligevel og søgte på fotografuddannelser. Hun fandt et fotokursus på en privat skole, startede og er nu på tredje år selvstændig virksomheds- og portrætfotograf i sin virksomhed Zenani.

“Før jeg tog uddannelsen var fotografi slet ikke noget, jeg havde overvejet. Men jeg har altid været meget kreativ og haft iværksætterånden i mig,” siger Suezanna Zenani, der har opbygget sit brand omkring kærligheden til Sydafrika, hvor hun har boet i længere perioder.

Da Suezanna Zenani tog fotografuddannelsen var hun også netop vendt hjem fra Sydafrika, fordi hun var gravid og ville føde sit barn i Danmark. Faren til barnet fulgte dog ikke med til Danmark, og Suezanna Zenani tog fotografuddannelsen med udsigt til at blive fuldtids alenemor og med en indkomst fra starthjælp på cirka 5000 kroner om måneden. Men den slags udfordringer er ikke fremmed for hende. 

“Hver gang jeg er flyttet til et nyt land, er jeg kommet uden et job eller et sted at bo. Men jeg har klaret mig. Også selvom jeg nogle gange slet ikke har haft nogen penge,” siger Suezanna Zenani.

Alenemor
“Når jeg har været ude på en fotoopgave, er jeg meget glad og flyver hjem med høj musik,” fortæller Suezanna Zenani.

Den danske tryghed haler ind på Zenani

Suezanna Zenani fortæller med entusiasme, hvordan iværksætterlivet som fotograf, har givet hende ro. Her har hun fundet sin kernepassion og nyder at gå i dybden med de folk, hun portrætterer. På mange måder føler hun ikke, at hun har ændret sig. Og så alligevel.

Måske på ét punkt er hun begyndt at se verden lidt anderledes. Hun har aldrig været forsikret mod noget, men er nu begyndt at overveje det.

“Der er sket noget efter, at jeg er blevet mor. Nu er det ikke kun mig, det går ud over, hvis noget i mit liv går i stykker,” siger Suezanna Zenani.

Hun overvejer derfor at forsikre sig. En mulighed kunne være at blive medlem af a-kassen DANA, der er den eneste a-kasse udelukkende for selvstændige.

“Det ligger bestemt i mine overvejelser. For jeg er min forretning, og hvis jeg bliver syg og skal lukke virksomheden, så er jeg på den,” siger Suezanna Zenani.

Skriv et svar