Startup vil sikre blod i u-lande: ”Teknologi uden et større formål er meningsløst”

Bloodlink, bloddonor, kunstig intelligens, AI, machine learning
Credit: Bloodlink

Bloodlink har sat sig for at eliminere mangel på donorblod i u-lande. Her kæmper blodbanker og –donorer med både tabu og et sort marked. Det vil Bloodlink modarbejde med machine learning og en forretningsmodel, der både tænker på patienter og profit.

På det sorte marked er det ikke kun våben, illegale varer og organer, der florerer. Blod er i flere lande en kostbar handelsvare i samfundets skyggesider. Blod er samtidig i mange af disse u-lande tabu. Donerer man blod er man svag, for ikke at tale om alle farerne ved at blive tappet.

”Blod er et meget følsomt område. Der er nogle bestemte idiosynkrasier forbundet med at donere blod; svaghed, frygt, mangel på sikkerhed. Men én ud af ti vil på et eller andet tidspunkt i deres liv få brug for blod,” fortæller Amit Lohiya, CEO og stifter af Bloodlink, et startup der vil eliminere mangel på donorblod verden over – startende i Indien.

Fra elektronisk affald til blod-teknologi

Amit Lohiya er selv fra Indien, men det er nu ikke derfor, det indiske marked er der, hvor Bloodlink først sætter ud. Her er et stort sort marked for blod, tabuerne er godt fastforankret i samfundet og samtidig er markedet ikke kontrollet af staten, hvilket gør det let at træde ind og gøre en forskel.

Og det er netop det at gøre en forskel, der er det ene ben i Bloodlinks forretningsplan. Idéen blev sået hos Amit Lohiya for mange år siden, men at det lige var blod, der skulle blive brændstoffet i hans forretning, havde han ikke forudset.

I 2007 lavede han et projekt i Holland på Eindhoven Universitety of Technology om elektronisk affald i samarbejde med en hollandsk virksomhed. I sin research faldt han over projektet ”One laptop, One child”, som delte computere ud til børn i Afrika. Der var bare et problem, når computerne løb tør for strøm blev de smidt i hjørnet. Landsbyerne var nemlig uden elektricitet.

”De fundamentale behov var ikke opfyldt. Det lærte mig, at teknologi uden et større formål er meningsløst,” fortæller han.

Bloodlink

Amit Lohiya giver blod. Foto: Bloodlink

Et kursus i socialt entreprenørskab blev starten

Skruer vi otte år frem i tiden, flyttede han til København med sin familie og begyndte på et kursus på CBS om socialt entreprenørskab. Her lærte han at flette formål sammen med et mål om profit, og frøet, som blev såret mange år før, begyndte at spire.

I dag er det blevet til Bloodlink. En platform, der skal bygge på AI og machine learning til at bygge bro mellem efterspørgslen og udbuddet af blod i u-lande. Gennem Bloodlinks platform kan blodbankerne få direkte adgang til bloddonorer eller andre blodbanker, der har den type blod, de søger.

”Er der en naturkatastrofe eller en ulykke, kan vores algoritme pin pointe behovet for blod i det specifikke område og sørge for at den rette mængde af den rette type blod kommer frem,” fortæller Amit Lohiya.

Den meste sofistiskerede teknologi til rådighed i dag er Whatsapp

I dag er det en meget besværlig proces for blodbankerne. De har ikke den infrastruktur, som vi har i Danmark, der gør, at man som borger ikke går og bekymer sig, om der nu er nok blod på hospitalerne, hvis man er ude for en ulykke, er i kræftbehandling eller skal føde. Den mest udviklede teknologi, de har til rådighed, er Whatsapp.

”Vi vil gøre bloddonation meget mere simpelt og bruge meget mere sofistikeret teknologi, end hvad der er til rådighed nu. Blodbankerne kan på vores platform vælge blodtype, mængde og prioritet gennem et klik. Platformen finder så de mest optimale donorer eller andre blodbanker, og transporterer det til dem inden for 24 timer,” fortæller Amit Lohiya.

Chatbots skal gøre op med tabuerne

Men selvom donorere og blodbanker kan få kontakt gennem en platform, er der stadig alle tvivlsspørgsmålene – er det sikkert at donere blod, er det sandt, at man er svækling, hvis man er bloddoner og så videre.

”Folk har mange spørgsmål, og den eneste måde, de kan få svar på, er gennem et call center. Vi tror på, at der i fremtiden skal være en chatbot, der via kunstig intelligens kan give folk svar og samtidig automatiserer vi dialogen mellem blodbankerne med bots, så det bliver en gnidningsløs proces for personalet at få blod,” fortæller Amit Lohiya.

Man kan godt tjene penge på at gøre en forskel

For at tænke langsigtet har Bloodlink også tænkt profit ind i forretningsmodellen. Og Amit Lohiya har opdaget, at når han er ude at pitche, så er investorer meget mere interesserede, når han fokuserer på businesscasen frem for det sociale aspekt. Det er en læringskurve for ham at finde ud af, hvordan man bedst præsenterer den sammenflettede model, Bloodlink er.

Indtil videre har de dog fået deres første funding gennem Innobooster samtidig med at de har fået stor støtte fra B-corp Denmark, en organisation for såkaldte benefit corporations, der certificerer virksomheder med socialt fokus. For Bloodlink er en for-profit virksomhed, blodbankerne betaler for at bruge platformen gennem en subscriptionmodel.

”Der er mange problemer, der i dag kan løses med teknologi. Vi gør meget ud af at tale med vores brugere og potentielle brugere, da vi er en service. Vi lægger vægt på, at få kortlagt behovet. Vores største motivation er, at sikre denne helt fundamentale forudsætning for liv,” siger Amit Lohiya.

Skrevet af

Læs også

Top