Britisk startup rejser millioner til app rettet mod immigranter og udstationerede

Fintech, Monese

Med appen Monese vil et britisk fintechstartup gøre det nemmere for immiganter og udstationerede at åbne en bankonto. Snart kan appen måske også bruges i Danmark. Startuppet har nemlig lige rejst ti millioner dollars til blandt andet at udbrede servicen i Europa.

Få minutter efter flyet er landet, er det muligt at oprette en bankkonto i Storbritannien. Det er fintechstartuppet Monese, der med deres app, har gjort det muligt for immigranter og udstationerede at få adgang til en britisk konto og dertilhørende kort på under tre minutter. Nu har startuppet rejst ti millioner dollars, svarende til 71 millioner kroner, i serie a-fundning, og dermed skal mere af verden indtages, skriver TechCrunch.

Investeringen er givet af fintechinvestoren, Anthemis Exponential Ventures, STE Capital og Korea Investment Partners, og med kapitalen i ryggen planlægger Monese udover at udvide med direkte debit- og creditservices, at lave en europæisk konto, så andre europæiske lande kan få glæde af servicen.

Moneses app nærmer sig dermed en fuldt udbygget konto, som den traditionelle banker tilbyder, skriver TechCrunch.

Ny forretningsmodel

Monese, som lanceredes i 2015, giver nemlig nu brugerne adgang til en digital kontooversigt med tilhørende hævekort og muligheden for at føre penge frem og tilbage mellem konti. Forretningensmodellen, som appen fødtes med, byggede på en pris pr. overførsel på fem kroner.

Læs også: Dansk fintechstartup sikrer sig tocifret millioninvestering

I løbet af vinteren har Monese skiftet den model ud med en månedlig pris på cirka 43 kroner for en konto, som giver adgang til næsten alle features. Med den ændring ser Monese ud til at blive mere profitabel og for brugerne – immigranterne og de udstationerede – kan Monese positionere sig som mere transparent og med større værdi for målgruppen, skriver TechCrunch.

Læs også: Skandinaviens første fintech-kollaborativ åbner i København

Siden lanceringen har appen fået 40.000 brugere tilknyttet fra 179 forskellige lande, og de har samlet lavet mere end 1,8 millioner transaktioner for over 150 millioner pund siden september 2015.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. gustavowoltmann55@gmail.com'Gustavo Woltmann said:

    Hmm, interessant tiltag må man sige. Om det så er en god ide eller ej, er så en helt anden snak :-)

    Venlig hilsen

    Gustavo Woltmann

Top