Northzone investerer millioner i publiciststartup

Online medier, adblockers, Sourcepoint

I en serie B-runde ledet af venturekapitalfonden Northzone har publiciststartuppet Sourcepoint hentet 16 millioner dollars.

Sourcepoint gik til kamp mod adblockers og gav medier og publicister en datafunderet løsning på, hvordan de skal kunne tjene penge på onlineindhold. Den vision har nu hentet startuppet 16 millioner dollars, svarende til knap 111 millioner kroner i en serie B-runde ledet af venturekapitalfonden Northzone.

Det skriver Sourcepoint i en pressemeddelelse.

Ud over Northzone er en række eksisterende investorer heribalndt Spark Capital, Foundry Group, Accel Partnes og Greycroft gået med i investeringen, som bringer Sourcepoint op på samlet 26 millioner dollars siden lanceringen i juni 2015.

Mod et bæredygtigt online medielandskab

Investeringen skal hjælpe Sourcepoint videre med udvikligen af deres software og mission om at få skabt et bæredygtigt medieøkosystem.

“Vi er glade for at støtte Sourcepoint, da virksomheden fortsætter med at innovere inden for online forlagsbranchen og levere løsninger til at revolutionere den enkeltes oplevelse af at forbruge onlineindhold. Vi er især begejstrede over deres arbejde med at skabe abonnementstilbud inden for digitalt indhold, da det ikke længere er en forudsætning, at publikum skal betale for indhold ved at glo på annoncer,” siger Pär-Jörgen Pärson, General Partner i Northzone i pressemeddelelsen.

Udgiverne skal proaktivt engagere sig i brugerne

Sourcepoint har hovedkontor i New York, men har også afdelinger i London, Berlin og Seattle. Sourcepoint er stiftet af Ben Barokas, Brian Kane, Geir Magnusson Jr., og Jeroen Seghers, som alle har stor erfaring i techindustrien. 

Læs også: Venturefond rejser største beløb til dato og gør klar til nye tech-samarbejder

De har i virksomhedens levetid arbejdet i både Europa og USA for at skabe et nyt grundlag for et bæredygtigt medielandskab med fokus på muligheden for medierne for at kunne kompenseres for indhold. Sourcepoint har samarbejder med Dennis Publishing, Gruner & Jahr, AOL og Nyheter24. Støtten er af stor betydning for Sourcepoints fortsatte vækst, siger CEO Ben Barokas i pressemeddelelsen.

“Som industrien bevæger sig fra bevidsthed om kompensation, som følge af dels den stigende forståelse for brugen af adblocks, til et samtykke om kompensation, er vores mål at levere den bedste oplevelse for udgivere og brugere, når det kommer til kompensation for indhold. Ved at give et udvalg af alternative indtægtsmodeller, herunder abonnementsbaserede modeller, ønsker vi at få udgiverne til at engagerede sig proaktivt med deres publikum,” siger han.

Skrevet af

Læs også

Top