Kunderne skal op af sofaen og tilbage på gågaderne med ny app

gågaderne

Butikkernes kunder fræser rundt på nettet og glemmer alt om de små, fysiske butikker og brands, som findes i gågaderne. Det vil den nye annonce-app MOS lave om på. Med appen kan butikker hurtigt oprette sig, og kunderne kan blive mindet om de lokale lækkerier.

Butikken med smukke tæpper nøje udvalgt på ejerens mange rejser til sydøstasien. Eller hvad butikken med de mange lækre oste, der ligger nede i den der gyde bag ved kirken. Mange har en lille hemmelig favoritbutik, men med netshoppingens indtog er vi begyndt at glemme den små og mellemstore butikker på gågaderne.

For mærkevarer og enorme markedspladser på nettet presser gågademiljøet. Og det er ærgerligt, synes Linda Libolt og Camilla Skibsted, der har udviklet app’en MOS, Map Of Shopping. De tror ikke på, at de fysiske butikker er på vej ud, selvom ehandlen stiger.

Med MOS kan butikkerne oprette deres annoncer via mobilen. De bestemmer derfor selv, om de ønsker at gøre opmærksom på kundeevents, mærkevarer eller juleudsmykning, men også tilbud. Appen har været i App Store siden oktober og næste skridt er at lancere den i England.

Det vil folk helst købe i fysiske butikker i modsætning til på nettet: - Pleje og sundhedsprodukter - 80 procent - Bolig og livsstils produkter - 77 procent - Tøj og modeprodukter - 71 procent - Sport og fritidsprodukter - 69 procent (Undersøgelse fra Eniro Danmark)

Det vil folk helst købe i fysiske butikker i modsætning til på nettet: Pleje og sundhedsprodukter: 80 procent – Bolig og livsstils produkter: 77 procent – Tøj og modeprodukter: 71 procent – Sport og fritidsprodukter: 69 procent (Undersøgelse fra Eniro Danmark)

Hurtig annoncering

“Vi har taget bestik af den teknologiske udvikling og kundernes adfærd. Det skal være hurtigt, nemt, effektivt – og helst også billigt – at kommunikere med sine kunder, og det er hele grundtanken bag MOS,” fortæller stifterne Linda Libolt og Camilla Skibsted.

Ifølge stifterne giver MOS butikkerne mulighed for at oprette aktuelle opslag på under ét minut via iPhone. Hvis der er kommet nye varer, de afholder et særligt event eller måske har udsalg, så kan budskabet hurtigt være ude. Samtidig er opslagene prissat, så de små enkeltejede butikker kan være med.

Læs også: Iværksætteres app skal lokke kunder ind i de fysiske butikker

For brugerne giver MOS mulighed for at søge på butikkerne via en kortfunktion. Samtidig kan der søges på de ord, butikkerne anvender i deres annoncer. Dermed gør MOS det muligt at finde de små lokale butikker på sidegaderne.

Der findes også appen Gotreat, som på nogle måder minder om MOS. De fokuserer i højere grad på kategorier som mad, hoteller og oplevelser, hvor MOS er åbne for alle. Og med Amazon Go, Alibabas og Boozt.coms investering i fysiske butikker ser det ud til, at der er kommet mere fokus på en næsten sømløs overgang mellem digital- og offlineshopping.

Skrevet af

Læs også

Top