Europa får ny platformskonference: Skal lukke hul i markedet

Platforme, Zalando, Kraftwerk, konference

Når Visions by Zalando åbner dørene den 20. april er det for at give tech- og virksomhedsledere en scene, hvor der kun skal diskuteres muligheder og udfordringer for platforme. Europa mangler specialiserede konferencer som denne, mener nordisk chef for Zalando.

Zalando er nok en af de bedst kendte europæiske platforme. Fra at være en simpel idé, der skulle gøre det lettere at købe nye sko online, er sitet blevet en modeplatform og et milliardforetagende.

Læs også: Zalando tænker ud af boksen: Nyt legat til danske universitetsstuderende

I denne uge har Zalando så offentliggjort, at de etablerer den første europæiske B2B-platformskonference, der skal give tech- og virksomhedsledere en éndags-scene til diskussion og netværk om nøgleemner inden for platforme.

”Zalando begyndte arbejdet med at gå fra at være en traditionel forhandler til en platformsmodel for omkring to år siden. At være en platform er ikke et mål i sig selv, men en måde at videreudvikle sin kerneekspertise på ved at kunne tilbyde smarte løsninger for både forbrugere og partnervirksomheder. Med denne struktur er det endnu lettere fortsat at være fleksibel og innovativ og hurtigt at kunne imødekomme kundernes behov”, siger Kenneth Melchior, nordisk chef i Zalando, i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny vidensplatform skal løfte den danske e-handelsscene

Platforme skal gøre vores liv lettere

Hos Vizion tror de på, at platforme er en stor del af vores såkaldte smart future. I en blog beskriver Julia Kümmel, Global Digital Communications Lead hos Zalando SE, fire områder, hvor platforme kan gøre vores liv lettere uantastet at den større digitalisering har givet grå hår og bekymringer i befolkningen. Med AI, virtual reality og Big data vil platformene nemlig blive mere sofistikerede – og ikke bare inden for ehandel og mode, som Zalando er fokuseret på.

Hun peger på, at platforme også vil gøre livet lettere inden for sundhed, arbejde og vores sociale samvær med automatisering og data, freelancekultur, nye muligheder for arbejdstider og bedre kontakt på tværs af grænser. Men er der brug for en hel konference bare for platforme?

”Vizions by Zalando er skabt for at åbne op for en samtale om både muligheder og udfordringer – vi møder samme udfordringer og stiller samme spørgsmål som andre virksomheder med en platformstankegang. Specialiserede konferencer, som kan skabe merværdi for branchen, findes allerede i USA og Asien. I Europa er der dog et kæmpe hul i markedet for den her type af konferencer. Det er her, Zalando går ind og samler diskussionen for at inspirere europæiske ledere til at drive udviklingen af platforme frem,” siger Kenneth Melchior i pressemeddelelsen.

Besøg fra Techstars og The Family

Visions by Zalando byder på over 35 internationale oplægsholdere blandt andre Alice Zagury fra The Family, Connor Murphy fra Techstars, Richard Harless fra Shazam, Dongbai Guo, CTO I AliExpress , Renaud Visage medstifter af Eventbrite, Nicolas Cary medstifter af Blockchain og Natalia Brzezinski CEO hos Symposium Stockholm.

Konferencen bliver afholdt den 20. april på Kraftwerk i Berlin. Dagen bliver inddelt i tre temaer; business, tech future og foundations, som både vil indeholde fireside chats, paneldiskussioner, workshops og oplæg.

Du kan se hele listen af oplægsholdere her. Flere vil løbende blive annonceret.

Skrevet af

Læs også

Top