NBA ind i eSport: Skaber officiel eSports-liga med 2K Sports

NBA, eSport

Den amerikanske National Basketball Association, eller blot NBA, er gået sammen med 2K Sports om at skabe NBA 2K eLeague. Det sker i en tid, hvor eSport er i rivende udvikling og er på alles læber.

For mange har eSport og professionel gaming været en ukendt verden indtil for ganske nylig. Men nye vinde blæser, og eSport lader til at være en af de hotteste industrier at investere i for tiden. Over de seneste måneder har store sports-franchises nærmest stået i kø for at gøre sit indtog på eSports-scenen, som rækker ud til fans over hele verden.

I en industri som endnu er fragmenteret, øjner mange store spillere muligheden for at komme ind og snuppe en god bid af kagen, som, ifølge Newzoo, vil vokse med over 40 procent frem mod 2019.

Og tilstrømningen fortsætter. Torsdag præsenterede den amerikanske basketball forening, NBA, sine planer for lanceringen af NBA 2K eLeague. ELeague bliver en professionel gaming-liga, som skal opereres af NBA. Ligaen bliver til i samarbejde med spilvirksomheden Take-Two Interactive Software, der blandt andet producerer det populære basketball-spil NBA 2K, som der skal konkurreres i. Det skriver Forbes.

Takeoff i 2018

Selve ligaen er dog først sat til at begynde i 2018. Her er det planen, at eLeague-holdene skal drives af NBA-franchises, der forventes annonceret i løbet af de kommende måneder. Hvert hold kommer til at bestå af fem spillere, ligesom rigtig basketball også foregår fem mod fem.

Læs også: eSport buldrer frem: Astralis’ vej til toppen

Selve ligaen kommer til at køre på et format, som svarer til det de fleste amerikanske sportsligaer operer med. Det betyder, at ligaen består af en regulær sæson med head-to-head kampe efterfulgt af playoffs og en championship match.

NBA og esport

Ved at lade NBA franchises drive holdene, får organisationerne en interesse i ligaens succes. Men eSport har allerede inden torsdagens offentliggørelse skabt interesse i basket-verdenen. Franchises som Miami Heat og Philadelphia 76’ers har således allerede investeret i eSports-organisationer.

Men vejen er langt fra banet for NBA og Take-Two. Ikke alle spil kan blive globale eSports-hit, og konkurrencen er stor. Faktorer som tilgængelighed og intensitet har en stor betydning for spillets mainstream-potentiale. Og her kan NBA-klubberne bidrage med en masse eksponering til spillet NBA 2K, som kan være afgørende i den hårde konkurrence om nuværende og fremtidige seeres interesse.

Læs også: Fra niche til mainstream: Store investeringer i eSport giver muligheder for iværksættere

Om NBA 2K kan overgå nuværende fanfavoritter som Riot Games’ League of Legends eller Valves Counter-Strike: Global Offensive og Dota 2 må tiden vise.

Skrevet af

Læs også

Top