Arkiver

NyhederPlatform

DR-journalist laver foto-app i kampen mod fake news

Byrd

Foto fra Gay Pride Parade New York 2015. Byrd gør det muligt for private at fodre medierne med egne billeder og videoer.

En iværksættertrio har skabt en billede- og videotjeneste, hvor private kan agere freelancefotografer. Vaskerimilliardær skyder penge i foretagendet.

Selvom billeder ofte er det, der trækker os ind i artiklerne er mediernes fotoafdelinger under pres. Men det er også besværligt at verificere fotos, man finder på nettet. Det er nogle af de frustrationer, der ligger bag appen Byrd, en billede- og videotjeneste, som skal gøre det sikkert for medier at købe billeder og videoer af private.

Det skriver Finans.

Byrd er startet af brødrene Mikkel og Morten Westphal Stephensen sammen med deres kammerat Christian Thiesen, som er digital udvikler. Mikkel Westphal Stephensen er tidligere journalist på DR og kendte alt for godt til, hvor let det er at blive snydt på de sociale medier. Han fik idéen til Byrd sammen med sin bror og de er nu klar til lancering i løbet af andet kvartal i år.

Byrd får millioninvestering fra vaskerimilliadær

Alle tre har sagt deres fuldtidsjobs op, men Byrd har også allerede landet første investering i millionklassen. Den kommer fra vaskerimiliadæren Anders Thorgaard, administrerende direktør for De Forenede Dampvaskerier.

Til Finans fortæller han, at han er begejstret for idéen, som han selv tidligere har overvejet i andet regi. Han tror på, at det er en god måde, at komme fake news til livs på.

Når private oploader billeder eller videoer til appen, sikrer de, at al informations om billedet er korrekt og kobler det sammen med forskellige verificeringsværktøjer. Det skal hjælpe journalisterne med at træffe mere velovervejede beslutninger, når de finder billeder uden om mediehuset, fortæller iværksættertrioen til Finans.

1 kommentar

  • Hej
    Jeg vil lige høre. Jeg har hentet byrd app og finder så bagefter ud af at det mobil billeder i ønsker og vil betale for. Hvorfor ikke tage og få billeder der er taget med spejlrefleks kamera også. Jeg fotografer en hel del og redigerer mine billeder. Så syntes da det må være bedre at få billeder fra kamera.

Skriv et svar