Arkiver

BusinessEventsNyheder

Ny erhvervspris hylder dansk moonshot-mentalitet

erhvervspris

Danmark får en ny erhvervspris i form af DenmarkBridge Award. Den bliver uddelt til initiativer fra enkeltpersoner, projekter eller virksomheder, som i særlig grad har tænkt stort og anderledes. Du kan nominere frem til marts.

”Med DenmarkBridge Award vil vi bidrage til at fremme det, vi kalder moonshot-mentalitet. Begrebet moonshot bruges i Silicon Valley til at beskrive evnen til at tænke det utænkelige, radikalt udfordre traditionelle forretningsmodeller og at turde sætte de højeste mål for sin forretning,” siger medlem af bestyrelsen af DenmarkBridge, Lars Dalgaard, der er stifter af og tidligere CEO i SuccessFactors.

Silicon Valley er tidens ubestridte epicenter for innovation og nye forretningsmodeller. DenmarkBridge-foreningens formål er derfor at styrke broen mellem dansk erhvervsliv og Silicon Valley i Californien. Med prisen hylder DenmarkBridge initiativer, der skubber til vores opfattelse af, hvad det er muligt at skabe med innovation og nye forretningsmodeller.

“Danske virksomheder har brug for den mentalitet (moonshot-mentalitet, red.) i en stadig hårdere global konkurrence om fremtidens kunder. Med vores pris håber vi at inspirere til flere moonshots i dansk erhvervsliv,” siger Lars Dalgaard.

Erhvervspris har fokus på internationalt netværk

Ambitionen med DenmarkBridge Award 2017 er at finde en vinder, der med en moonshot-mentalitet har ændret måden, vi tænker eller handler på. Pressemeddelelsen siger, at “vinderen skal demonstrere en exceptionel evne til at bruge innovation, entreprenørskab og ny teknologi.”

Desuden skal vinderen have sat et kommercielt aftryk og have “international netværkseffekt”, hvilket betyder, at vinderen “har i særlig grad vist at kunne forbinde mennesker og/eller organisationer mellem Danmark og USA.”

For at nominere skal man gå ind herHans Kongelige Højhed Kronprinsen afslører vinderen og overrækker den nye award på Vækstfondens årsmøde den 3. maj 2017. Alle kan deltage ved overrækkelsen ved at tilmelde sig Vækstfondens årsmøde her: www.årsmøde2017.vf.dk

Foreningen DenmarkBridge er stiftet af Danske Bank, LEGO, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, DI og Vækstfonden i samarbejde med Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen er protektor for foreningen.

2 kommentarer

Skriv et svar