Fintechselskaber danner fælles front mod regeringens udspil til betalingslov

Betalingslov, fintech, Spiir, Rune Mai

Flere fintechselskaber er gået sammen om at påvirke nyt betalings-udspil fra regeringen. Selskaberne frygter blandt andet, at nyt udspil til en betalingslov vil hæmme deres produktudvikling.

En ny betalingslov er på regeringens tegnebræt. Udspillet møder kritik af en række danske fintech-virksomheder. De frygter, at udspillet vil være med til at skabe meget snævre rammer for produktudvikling, da regeringen ønsker at forbyde virksomheder at foretage individuel markedsføring baseret på folks købsoplysninger. Det skriver FinansWatch.

Fintechvirksomheden Spiir er en af de virksomheder, der har indgivet et fælles høringssvar til regeringens lovudkast til den nye betalingslov. Udover Spiir tæller virksomhederne også ClearhausMybankerFlexfunding og Hufsy.

Spiir er en gratis app, der hjælper forbrugerne med at skabe økonomisk overblik og besparelser. De er ikke omfattet af betalingstjenesteloven i dag, men står til at blive omfattet i den kommende betalingslov som kontooplysningstjeneste.

Danske særregler er problemet

Danmark skal ligesom andre EU-lande implementere det nye betalingstjenestedirektiv PSD2. Formålet med direktivet er at skabe mere innovative betalingsløsninger. Men ifølge fintechvirksomhederne hindres det reelt, fordi regeringen lægger op til at bevare danske særregler, som forbyder individuel markedsføring.

Hovedanken fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mod at ophæve forbuddet mod individuel markedsføring er blandt andet en frygt for, at forbrugerne vil blive tæppebombet med tilbud, som de ikke har interesse i. Det afviser Rune Mai.

“Det er selvfølgelig forkert at foretage målrettet markedsføring baseret på brug af data om dig, du ikke selv er klar over. [Men] det positive element, som vi mener bør være lovligt, er personalisering af services,” siger Rune Mai til FinansWatch.

Han mener, at det er et problem, at man som bruger aktivt skal sige ja, hvis man gerne vil have en service personligt tilpasset. Desuden mener han, at politikerne ikke behøver være bekymrede, da der i den nye persondataforordning står, at man klart og tydeligt skal gøre opmærksom, hvad der bliver samtykket til.

Mai: Straf kun de skyldige

Bliver dataen alligevel misbrugt, så bør man ikke straffe virksomhederne kollektivt, sådan som der lægges op til. I stedet må man sanktionere mod de få, der ikke følger loven, mener Rune Mai.

“Men i forhold til den nye betalingslov lægges der i stedet op til et totalforbud, som rammer bredt. I stedet burde man gå ind og kigge på, hvordan man håndterer misbrug. Vi har i vores høringssvar foreslået en distinktion mellem vedkommende og uvedkommende brug af data,” siger Rune Mai til FinansWatch.

Vedkommende brug af data forstås som en funktionsbestemt løsning, som forbrugeren har sagt ja til, og som man på hvilket som helst tidspunkt kan komme ud af.

Når regeringen har taget alle høringssvar til efterretning, vil der blive fremsat et egentlig lovforslag, som Folketingets partier skal tage stilling til. Det forventes at ske i marts, mens den nye betalingslov vil træde i kraft i begyndelsen af næste år.

Skrevet af

Læs også

Top