Nyt samarbejde skal booste dansk innovation i sportsbranchen

samarbejde, idrætten, innovation

Et nyt samarbejde skal fungere som bindeled mellem erhvervslivet og idrætten. Initiativet hedder Idrættens Innovationslab og skal bane vej for innovative produkter og løsninger, sådan danske virksomheder kan få en bid af omsætningen i den globale sportsindustri.

Den ene gruppe dyrker vores sportsfolk. Den anden gruppe dyrker vores erhvervsfolk. Men nu går de to grupper sammen om initiativet Idrættens Innovationslab for at give bedre mulighed for nye samarbejder, vækst og innovation i sportens verden.

Læs også: Fodboldtosset startup digitaliserer træningen og rejser fondsstøtte

Initiativet hedder Idrættens Innovationslab, og det er Industriens Fond og Danmarks Idrætsforbund, der står bag sammen med Team Danmark, Sport Event Denmark og brancheorganisationen Dansk Industri.

”Sportsindustrien rummer et stort potentiale for danske virksomheder. […] muligheden for at eksportere er stor og bliver formentlig større i fremtiden, når interessen for motion øges og købekraften stiger hos sportsudøvere over hele verden,” siger administrerende direktør for Industriens Fond Mads Lebech i en pressemeddelelse.

DIF: Vi skal blive bedre til at forstå hinanden

Der er blandt andet fokus på udvikling af trænings- og konkurrenceudstyr til eliteatleterne og tiltag, der forbedrer tilskueroplevelsen i forbindelse med idrætsarrangementer. Og Idrættens Innovationslab skal sørge for, at det bliver det danske erhvervsliv, der står bag.

Industriens Fond støtter med fire millioner kroner, og det sætter Danmarks Idrætsforbund, DIF, stor pris på. Med samarbejdet åbner de døren for industrien og byder den inden for i den mangfoldige og vidt forgrenede danske idrætsverden.

“Der er mulighed for en masse gevinster i samspillet mellem industrien og idrætten, men det kræver, at vi bliver bedre til at forstå hinandens behov og muligheder. Her tror jeg, at Idrættens Innovationslab kan gøre en forskel,” siger administrerende direktør for DIF, Morten Mølholm Hansen.

Læs også: Fra niche til mainstream: Store investeringer i eSport giver muligheder for iværksættere

Idrættens Innovationslab går for alvor i gang i starten af april 2017, og kommer til at høre hjemme i Idrættens Hus i Brøndby. Det følges af en styregruppe, som blandt andet består af topfolk fra dansk erhvervsliv.

Skrevet af

Læs også

Top