Er affiliatenetværkerne på vej ud?

Af Martin Jørgensen, Greenmatch.dk

Begrebet affiliate marketing har snart eksisteret i mange år inden for online markedsføring og forretningsudvikling. Anvendelsen har været stor inden for mange brancher, og der er mange, der har tjent gode penge på det.

Nu kan noget dog tyde på, at denne marketingkanal, som vi kender den idag, er på vej ud.

Men hvorfor er den på vej ud, tænker du sikkert?

Svaret får du om lidt. Først en forklaring på, hvad den traditionelle affiliate marketing går ud på, så alle kan være med.

Der indgår tre parter i en traditionel affiliatecyklus:

  • En butik/webshop/servicevirksomhed (vi kalder denne for butikken fra nu af) der har et produkt at sælge
  • Et website, der kan reklamere for ovennævnte butik, ved at sende trafik videre til den pågældende butik
  • Et affiliatenetværk, der facilitere kontakten mellem butikken og websitet, og hjælper med at tracke den mængde trafik/konverteringer, som websitet sender videre til butikken

Cyklussen går sådan, at websitet tiltrækker brugere til siden gennem forskellige kanaler. Disse brugere sender websitet, gennem forskellige “annoncer”, videre til butikken. Hvis de videresendte brugere gennemfører en konvertering hos butikken, skal butikken betale til websitet som tak til referencen.

Det lyder jo simpelt. Men der mangler lige én detalje.

Den betaling, som butikken sender til websitet som belønning for konverteringen, sendes nemlig ikke direkte til websitet.

Det er her, affiliatenetværkerne kommer ind i billedet. For det er dem, som butikken sender betalingen til. Affiliatenetværket sender så en del af pengene videre til websitet, der i første omgang sendte trafik videre til butikken, men beholder også selv en del af betalingen som belønning for at stå for kontakten mellem de to aktører. På den måde får de deres forretning til at køre rundt.

Det lyder jo nemt – hvorfor er det på vej ud?

Det traditionelle affiliatekoncept er godt, fordi det er nemt at anvende for “den lille mand”. Han skal blot have et website og tilmelde sig et affiliatenetværk, og så er han klar til at tjene penge, ved at sende trafik videre til forskellige butikker. Helt uden at skulle lave noget opsøgende arbejde selv, andet end et tiltrække trafik.

Så hvad er problemet?

Her kommer pointen:

Hvorfor skal et affiliate netværk have en bid af kagen? Trafikken sendes jo direkte fra websitet videre til butikken. Netværket er ikke som sådan med i denne proces.

Hvis en butik vil betale 200 kroner for en konvertering fra en bruger, som et website har sendt videre, hvorfor skal websitet så ikke have alle 200 kroner?

Ja ja, argumentet er jo, at affiliate netværket gør arbejdet nemmere for både website og butik. Nemmere i form af tracking. Og ret skal være ret: Det er nemt.

Men kan man ikke selv varetage denne tracking i disse digitale tider?

Mit svar er, at det kan man. Det kræver faktisk ikke særlig meget.

Tricket?

Man sammenligner analytics-kontiene fra websitet og butikken. På den måde kan man se andelen af trafik og konverteringer. En gang om måneden kan butikken så sende en betaling til websitet. Helt uden om affiliate netværket.

Men så skal “den lille mand” med sit website jo til at lave opsøgende arbejde hos dem, han vil sende trafik videre til?

Ja, det kommer man jo ikke uden om. En god måde at gøre dette på, er ved at dokumentere den trafik, man allerede har sendt videre med affiliate netværket som facilitator.

Og hey! Meget af det kan altså gøres på mail. Den lille mand behøver ikke nødvendigvis skulle lege telefonsælger.

Et argument over for butikken kan være: Send pengene direkte til mig i stedet for affiliate netværket og betal mindre pr. konvertering.

Nu giver det jo slet ikke mening, er din tanke. Hvorfor skal man så gøre det overhovedet?

Regnestykket ser således ud:

  • En butik betaler 200 kroner for en konvertering
  • De 200 kroner sendes normalt videre til affiliatenetværket
  • Affiliatenetværket beholder måske selv 50 kroner og sender de resterende 150 videre

Ved at websitet fortæller butikken, at de kan nøjes med at betale 180-190 kroner, vinder alle på det. På nær netværket selvfølgelig, men hvem interesserer sig for dem?

Har du ikke et eksempel?

Naturligvis. Det kommer her.

Jeg har i flere år været med til at sammenligne forbrugslån på hjemmesiden Mikonomi.dk. Dette har vi gjort, ved at anvende forskellige affiliatenetværk. Og det har været nemt at komme i gang med. Vi har tjent gode penge.

Lånene er en branche, der er rigtige gode penge i, også selvom man bruger affiliate netværkerne, men vi har hele tiden vidst, at vi ville i direkte kontakt med bankerne på et tidspunkt.

Og nu er tiden inde.

Til at begynde med, har vi lavet et nyt site, Lånio. Men det er planen, at vi på sigt skal gøre det på Mikonomi også. Selvfølgelig kun hvis det bliver en succes. Men det gør det.

Når det kan lade sig gøre med os inden for en branche som den finansielle, kan det nok lade sig gøre i de fleste brancher. Jeg kender også flere, der har gjort det inden for blandt andet rejser og a-kasser.

I hvert fald skader det ikke at prøve at tage kontakt til aktørerne i den branche, du arbejder i.

Og det er derfor, jeg tror, at netværkene end dag vil forsvinde.

Held og lykke med at udrydde affiliatenetværkerne og tjene flere penge.

Skrevet af

Top