Arkiver

Sponsoreret indhold

Nu kan du sælge alt på nettet

Handel på nettet stormer stadig frem, og flere og flere produktgrupper popper frem på diverse webshops. Nethandelen stiger især i takt med, at verden bliver tættere og tættere forbundet med sociale medier. Nu kan man se et billede fra USA på instagram, og få minutter efter købe skoene, mascaraen eller træningstøjet fra selvsamme billede på nettet.

Influencers skaber behov

Af samme grund skyder webshops med helsekost frem overalt. Her sælges både de topmoderne superfoods, de seneste økologiske modevarer og lækre hudprodukter. Produkterne er ofte kendt fra såkaldte influencers på de sociale medier, som sælger alt fra lækre smoothies til en aktiv livsstil. Der findes dog også mange sider, som sælger deciderede kosttilskud og håndkøbsmedicin. På den måde bliver tilgangen til specialvarer meget nemmere for den almindelige, danske forbruger.

For eksempel kan man med få klik købe alt fra blodtryksmålere og graviditetstests til midler mod fodvorter.

Markedet for økologi stadig i vækst

Det er dog især helse og økologi, der vinder frem. Disse produkter er svære at finde i fysiske butikker, medmindre man bor i en storby. Samtidig er det mere risikabelt for en fysisk butik at købe nye varer hjem, så her vil ofte gå lidt tid, inden de nyeste varer kommer på hylderne. Derfor risikerer man at miste kunderne til danske eller udenlandske webshops, som er hurtigere.

Hvis du overvejer at starte en webshop, er det derfor værd at overveje, om det er markedet for kosttilskud og helsekost, du skal kaste dig over. Hvis du følger med på en økologiske bølge, vil du hele tiden støde på varer, du kan tilføje til shoppen. Der mangler nemlig stadig større shops, som sælger en bred vifte af produkter. Mange fokuserer på enten kosttilskud, superfoods, husholdningsprodukter eller lignende. Ofte er køberne dog interesserede i at kunne købe mange forskellige produkter på samme side, i stedet for at skulle finde en ny side for hver produkttype. Derfor kan det anbefales at have et så bredt udvalg som muligt.

Skab en stærk webshop

For at få troværdighed på nettet, er det afgørende, at din webshop ser ægte ud. Få en professionel udvikler til at sætte den op, og sørg for at sproget er godt og fejlfrit på hele siden. Derudover er det vigtigt, at du beskriver dine produkter ærligt og sagligt. Især hvis du sælger kosttilskud, skal du passe på med at sælge dem som mirakelmidler, hvis de ikke er det.

Samtidig er det en god idé at oprette siden på Trustpilot eller lignende, så potentielle kunder kan se, at siden ikke er svindel. Sidst men ikke mindst er der én faktor, som lader til at give webshops en stor fordel: lynhurtig og billig levering. Varen skal helst komme efter 1-2 dage, og fragten skal højst koste 30 kr – men helst være gratis. Er kunden i tvivl, om han/hun skal vælge din shop, kan det lige netop være fragten, der overbeviser dem.

1 kommentar

Skriv et svar