Arkiver

Sponsoreret indhold

Nyheder24.dk skal samle hyperlokale nyheder fra hele landet

Der er store ambitioner bag åbningen af Danmarks nye nyhedsportal Nyheder24.dk. Idéen er flere hyperlokale medier, der skal samles på en landsdækkende platform. Det erfarne iværksætterteam begynder i Vejle med Vejle24.dk

 

Kasper Christensen fra Dagens.dk og Rikki Tholstrup Jørgensen fra BogMarkedet.dk havde igennem en længere periode snakket om at starte en platform for hyperlokale nyheder. Kasper Christensen havde allerede leget med KBH.dk: ”Selvom skridtet fra KBH.dk til Vejle.dk er langt, så er der alligevel en del erfaringer, som jeg kunne tage med i opstarten af en platform med hyperlokale nyheder,” fortæller Kasper Christensen til Trendsonline.dk. ”Da Rikki luftede sine tanker om et hyperlokalt medie, så fik vi hurtigt aftalt præmissen for et samarbejde.”

 

Rikki Tholstrup Jørgensen havde erfaring med fagrelaterede nyheder, og han skulle ikke brug ret lang betænkningstid før Nyheder24 var en realitet: ”Vi havde brug for et sted, hvor vi kunne teste vores idéer, men vi manglede en mand, der kunne koble vores idéer med det lokale erhvervsliv. Derfor hentede vi vores direktør i Vejle og etablerede vores første redaktion i Vejle,” fortæller Rikki. ”Det er derfor mere vores egen forankring i Vejle, der har betydning for, at vi er startet her.”

 

Den headhuntede direktør, Søren Søltoft Holmboe, er tidligere centerchef for Bryggen i Vejle og på den måde var han et missing link i udrulningen af den forretningsmodel, der skal bane vej for flere redaktioner landet over. ”Da jeg fik fremlagt planerne for Nyheder24.dk var jeg sikker på, at jeg kunne bidrage positivt. Særligt i forbindelse med erhvervslivet i Vejle i begyndelsen, men senere med forretningsudvikling af hele konceptet,” fortæller Søren. ”Vores målsætning er, at vi allerede inden seks måneder skal være i tre byer, hvorefter vi helst skulle kunne åbne en ny redaktion hver tredje måned.”

 

Planerne er måske allerede lagt, men teamet er lidt hemmelighedsfulde i forhold til, hvor de vil åbne den næste redaktion: ”Måske bliver det Odense24.dk, måske Horsens24.dk. Det kan også blive noget mere eksotisk som Midtfyns24.dk,” siger Søren med et smil. ”Vi har mange spændende tiltag på vej, og vores næste redaktion afhænger meget af de aftaler, vi kan lukke, inden vi starter et nyt sted.”

 

Se mere om på Vejle24.dk.

Skriv et svar