BoligPortal: “Hvis du ikke fornyer dig, gør nogle andre det før dig”

BoligPortal

Forbedringer finder vej til BoligPortal.dk flere gange om dagen. Det skal give brugerne en bedre oplevelse, inden de ved, at de har behov for forbedringerne.

Ambitionsniveauet er tårnhøjt.

I dag sidder BoligPortal solidt på størstedelen af markedet for boligformidling i Danmark. Men det betyder ikke, at virksomheden sætter tempoet ned og nyder sin plads i solen. Tværtimod.

Et dedikeret team på ti udviklere arbejder dagligt med indholdet på BoligPortal, så brugerne får den optimale oplevelse. Teamets fornemmeste opgave er at have fingeren på pulsen og holde nysgerrigheden i live ved at prøve sig frem.

”Vi opdaterer softwaren på hjemmesiden flere gange dagligt. Det kan være fra at ændre teksten på en knap til det helt konceptuelle omkring brugerrejsen på siden,” forklarer Esben Graae Lauritzen, Release Manger i BoligPortal.

Som Release Manager for it-afdelingen er det hans rolle at sørge for, at kadencen på opdateringerne bliver holdt oppe, så BoligPortal altid byder på den nyeste cutting edge teknologi.

”Pointen er, at vi skal have værdi ud til kunderne, og det får vi kun ved at deploye vores software med høj frekvens. Vi skal imødekomme behovet for udvikling, inden det opstår brugerne,” siger han.

Bløde forbedringer

Det går godt for BoligPortal, og virksomheden bliver ved med at opruste for at bibeholde sin position i den teknologiske frontlinje.

theoffice4

Esben Graae Lauritzen

”Det er en klassisk innovationsproblemstilling. Hvis ikke du fornyer dig, så er der nogle andre, der gør det før dig. Man skal hele tiden se fremad og sikre, at man er i sync med de nyeste trends både front- og back-end,” forklarer Esben Graae Lauritzen.

Med det tempo, BoligPortal innoverer brugeroplevelsen og sender nye features online, har man valgt continuous deployment i stedet for at samle rettelser og nye features i én stor opdatering ad gangen. Dermed undgår man at komme med store ændringer fra den ene dag til den anden, og det giver samtidig nogle fordele i udviklingen af siden.

”Hvis du, hver gang du ændrer noget, kun ændrer en lille del, så er risikoen for fejl mindre, og du får hele tiden valideret, at det, du har ændret, virker,” siger Esben Graae Lauritzen.

Trial and error er hjørnestenen

Mens de løbende opdateringer sker for brugernes skyld, skaber arbejdet med de nyeste teknologier og konstante udgivelser også arbejdsglæde bag linjerne.

”Det er et kæmpe løft at komme fra en stor og tung koncern med lange arbejdsgange og processer til et sted, hvor der er fokus på et dynamisk samarbejde. Mine kolleger bidrager med alsidige kompetencer, og vi har et fælles fokus på eksekvering. Den flade struktur giver virkelig fornemmelsen af, at vi løfter niveauet i flok,” siger Marianne Bregendahl.

For et år siden blev hun ansat som forretningsudvikler i BoligPortal efter 14 år i en stor koncern. Hos BoligPortal oplever hun, at hele indstillingen til, hvordan man forbedrer servicen, er anderledes end i jobbet, som hun kom fra.

Et andet flow

BoligPortals agile proces betyder, at en god idé, der bliver samlet op ved kaffemaskinen, kan være i drift næste dag.

theoffice5

Marianne Bregendahl

”Hvis problemet er løst ved en lille rettelse, er der ingen grund til at opfinde en ny måde at gøre det på. De bedste løsninger kommer nogle gange, når man mindst venter det. Vi har friheden til at prøve det af, og du skal ikke redegøre i store vendinger for dine løsninger. For flowets skyld er det en stor fordel,” siger Marianne.

Kulturen gav BoligPortal for nylig et ekstra løft gennem et internt hackathon i Spanien, hvor teamet i en uge dedikerede sig helt til at finde løsninger. Og det kan næsten give lidt for meget blod på tanden.

”Nogle af mine kolleger kan godt synes, det er tungt, det vi gør. Men de kender heller ikke det, der er derude,” siger Marianne Bregendahl med et grin.

Skrevet af

Ledige stillinger hos BoligPortal

Søger talenter

Aarhus

Læs også

Top