Boligportal: Eksperimenterer og opbygger ny viden

BoligPortal

I en branche under konstant udvikling holder Boligportal fingeren på pulsen. Ved konstant at afprøve nye cutting-edge teknologier holder man virksomheden i trit med udvikling og tilføjer ny viden.

Der er sket meget hos BoligPortal. Virksomheden kan bryste sig af at være blandt Danmarks længst levende digitale tjenester. En stor del af dette skyldes, at BoligPortal hele tiden sørger for at kigge fremad. I en branche, der aldrig står stille, ligger den danske virksomhed med helt forrest, når det kommer til at teste og dygtiggøre sig i cutting-edge teknologier.

BoligPortals udviklingsafdeling er på nogle år vokset fra 2 til 12 mand, hvilket i høj grad afspejler virksomheden tro på at være med helt fremme, hvor eksperimenter ikke nødvendigvis fører til implementering.

Mere end blot en hjemmeside

Nikki Ashton var i 2011 med til at opbygge udviklingsafdelingen hos BoligPortal. Dengang var afdelingen mindre end den er i dag, men der var stadig en masse udfordringer og bagvedliggende infrastruktur at tage fat på. Efter et toårigt ophold på Grønland vendte Nikki i 2015 tilbage til BoligPortals udviklingsafdeling, som i mellemtiden var vokset til 12 mand.

“Virksomheden, jeg er kommet tilbage til, er anderledes end den, jeg forlod. Fordi vi er blevet flere, er der nu mere plads til at tage chancer og prøve nye ting af. Mit arbejde blevet mere spændende og udfordrende – man rykker sig rigtig meget,” siger Nikki Ashton, der er IT-udvikler hos BoligPortal.

I dag betror BoligPortal sig mere til cutting-edge end tidligere. Virksomheden kigger konstant mod fremtiden og forsøger hele tiden at lære nye teknologier, som kan føre til nye og bedre løsninger. Når brugernes blotte øje ser platformen boligportal.dk ser de kun virksomhedens ansigt udadtil, men der foregår en masse arbejde bag kulisserne.

“Vi har rykket os enormt meget i vores måde at bruge nye teknologier på og der er en stor frihed forbundet med arbejde med dem. Når vi skal finde det rette ’værktøj’ til at løse en opgave, er det en kæmpe fordel at vi ikke er begrænset til kun gamle teknologier, men også har inkluderet cutting-edge teknologier i ’værktøjskassen’,” siger Nikki.

Men det er ikke altid, at de nye teknologier er lige succesfulde.

Lærer af sine fejl

BoligPortal forstår at lære af sine fejl. Man sætter pris på, at man er nødt til at begå fejl for at kunne lykkes. Tankegangen skinner i høj grad igennem i udviklingsafdelingen, hvor man hele tiden er på udkig efter ny viden og teknologi.

Lars Vinter Clausen har været med næsten fra begyndelsen. I dag arbejder han som Head of New Ventures med at få nye koncepter og eksperimenter godt i gang.

”Der, hvor der sker skift i markedet, er ofte også der, hvor der kommer nye, cutting-edge teknologier, som åbner nye muligheder og måder at løse tingene på. For os er det vanvittig vigtigt, at vi ser de ting, som sker, på et tidligt stadie så vi kan vende truslerne til muligheder,” siger Lars Vinter Clausen, Forretningsudviklingschef hos BoligPortal.

Større decentralisering

En væsentlig lektie, som BoligPortal har lært, er, at mange ting ikke kan løses oppefra. Derfor er arbejdsgangen blevet mere decentraliseret. I stedet for kun at kigge på tingene med forretningsøjne, belyses tingene nu også af de tekniske øjne, der i praksis løser opgaverne. Det er med til at danne et mere holistisk blik.

img_7565

Lars Vinter Clausen til venstre og Nikki Ashton nærmest kameraet

“At være decentral handler for os rigtig meget om respekt for hinandens faglighed og tillid. Tillid til, at dem, der har indsigt i og viden om et område er de bedste til at træffe beslutningerne. Når man arbejder på den måde, bliver det fælles formål og kulturen ekstra vigtig som ledende principper,” siger Lars Vinter Clausen.

BoligPortal giver altså sine udviklere frihed og indflydelse til selv at komme frem til afdækning af nye teknologier og finde muligheder baseret på deres kendskab til virksomheden og dens produkter. Samlet set skaber det et dynamisk og spændende arbejdsmiljø, hvor selv en konservativ udvikler finder motivationen til at lære nyt og udvikle sig i samspil med virksomheden.

 

Skrevet af

Ledige stillinger hos BoligPortal

Front End Developer

Århus

Læs også

Top