Goodwings: ’Gunslinger’-udvikling med vilje

03

Udviklerne har haft frie hænder under opbygningen af rejseportalen Goodwings, som kombinerer rejser med velgørenhed – og det giver glade udviklere.

I en lejlighed på Frederiksberg sidder et lille hold på seks udviklere. Der er en livlig snak hen over bordene i rummet, og beslutninger bliver konstant taget – og ændret. Da vi besøgte rejseportalen Goodwings var de på opløbsstrækning mod launch af portalen og mange løsninger skulle testes og beslutninger skulle træffes hurtigt.

”Det er sådan lidt gunslinger med vilje. Det handler om at få testet en masse løsninger af og få valgt den bedste. Det kan se cowboyagtigt ud, men det er for at afprøve tingene i virkeligheden i stedet for at prøve at tænke sig frem til den gode løsning,” forklarer Rasmus Brosbøl, der er backend udvikler på rejseportalen.

Siden han i 1999 første gang blev ansat i et startup som autodidakt udvikler, har han været tiltrukket af det specielle drive i startups – og det har han genfundet i Goodwings. Her er holdet sammensat og passioneret omkring produktet, og det betyder få møder og meget produktion.

”Der er en hvis grad af legesyge, kreativitet og prototyper. Alle folk er åbne overfor forslag og løsninger. Det er ikke så vigtigt hvordan eller hvem, der kommer frem til løsningerne – det vigtige er, at vi når den bedste løsning,” siger han.

02

Velgørenhed motiverer udvikling

Siden foråret har Goodwings arbejdet på sin rejseportal, der gik online 1. november. Der er kastet store teknologiske ressourcer efter at udfordre mastodonter som Expedia og Hotels.com, men den største forskel fra konkurrenterne er det velgørende tvist.

Når man booker et hotel gennem Goodwings, går en del af overskuddet til en velgørende organisation efter eget valg. På den måde håber Goodwings at kunne skabe loyale kunder, så de kan bruge penge på velgørenhed i stedet for markedsføring.

Samtidig giver det motivation på kontoret, at man på den måde – ret konkret – kan være med til at ændre verden, mener Rasmus Brosbøl.

”Det er ikke det, der får mig på arbejde hver dag, men det er en af de ting, der gør, at jeg er glad for mit arbejde. Det er en ekstra bonus. Det giver en god stemning, at man ikke bare udretter noget for pengepungen, men er med til at gøre en forskel,” siger han.

Startupkultur uden bordfodbold

At få lov til at udvikle en platform med ”cutting edge teknologier”, der samtidig støtter velgørende formål, er i sig selv en stærk motivation, mener Rasmus Brosbøl.

08

Goodwings er stadig et ungt startup, som er i gang med at udvikle en intern kultur, og her har man fra start satset på, at arbejdsglæden skal komme indefra.

”Der er meget fokus på, at det skal være verdens bedste arbejdsplads. Men der behøver ikke være et fodboldbord eller en Playstation, for at nå dertil. Det at vi samarbejder for at udrette noget, at man er glad for det man laver, og at det man laver giver mening – så kommer fællesskabet og de små fritidsture af sig selv,” siger Rasmus Brosbøl.

 

Skrevet af

Ledige stillinger hos Goodwings

Frivillig salgskonsulet

Frederiksberg

Læs også

Top