Kodyl: Alle ansatte er nøglemedarbejdere

Det århusianske startup Kodyl, som ejer og driver en række boligservices, har det seneste år fået luft under vingerne og er begyndt at ansætte medarbejdere. For de nyansatte bliver vejen ind i Kodyl belagt med enorm tillid og tilsvarende ansvar.

Efter at have arbejdet ved et par større webbureauer besluttede Martin Kurre sidste år, at han gerne ville prøve kræfter med at være en del af et startup. Da han så at Kodyl søgte en udvikler, slog han derfor til. Og her mærkede han hurtigt forskellen fra sit tidligere job.

martin

Martin Kurre

”Jo større et bureau er, jo mere specifikke opgaver får man. Hernede er jeg med i det hele. Det var at gå fra at være et lille hjul i et stort maskineri, til at blive en central medarbejder,” fortæller Martin Kurre, der i dag er den ene af Kodyls to udviklere.

Han kom til startupet med en bred uddannelse som multimediedesigner og et par års erhvervserfaring, men da han hos Kodyl fik ansvar for både klientkode og den bagvedliggende arkitektur, fik han brug for hurtigt at lære nyt.

”Vi er to udviklere, som har ansvaret for det hele, så man skal kunne det hele. Som et startup har vi ikke alle kompetencer, og så vi må selv skabe dem. Man kommer til at kaste sig over mange ting, og det er der en enorm læring i,” fortæller Martin Kurre, der slet ikke kendte Kodyls frameworks da han startede – men i dag kan dem til fingerspidserne.

All-in på medarbejdere

Selvom Martin Kurre nu har været ansat i Kodyl i et år, betyder det ikke, at han er færdig med at lære nyt. Virksomheden satser på ham og hans udvikling ved at give ham tid til at dygtiggøre sig i arbejdstiden, og det kan ind imellem være svært at lægge fra sig efter fyraften.

”Det man roder med i fritiden, er det man tager med på arbejde næste dag. Så fritid og arbejde smelter lidt sammen,” siger han.

Samtidig oplever han, at de nye ideer og teknologier, han foreslår, hurtigt kan blive til virkelighed.

”Man kan hurtigt tage en ide til toppen og forklare, at det her kunne være en god ide, og vi kan få det her ud af det – hvor det var en meget længere kommandovej, hvor jeg før har været,” siger Martin Kurre.

I det hele taget bliver beslutningerne i Kodyl i meget højere grad taget som et team, så når der skal tages beslutninger på andre områder, bliver Martin Kurre også taget med på råd.

”Det er nærmest uundgåeligt, at man bliver inddraget i det hele – for eksempel også forretningsbeslutninger. Man er et stort aktiv, når man kun er seks,” siger han.

Nærre relationer

Kodyls beskedne størrelse var en af de ting, der bekymrede Sine Nøjsen Damgaard, da hun fik studiejob med ansvar for kommunikationen i Kodyl i sommeren 2015

sine

Sine Nøjsen Damgaard

”Jeg var i starten lidt skeptisk overfor, at vi ikke var flere, for jeg kan godt lide, at der er mange kolleger omkring mig. Men der blev jeg enormt positivt overrasket over at være i et lille team, for relationerne bliver bare ekstra tætte,” siger hun.

Samtidig har Kodyl i flere omgange været tilknyttet forskellige kontorfællesskaber. Her opdagede Sine Nøjsen Damgaard hurtigt, hvordan kontorfællesskabets øvrige medarbejdere kom til at fungere som socialt netværk i hverdagen, mens det tætte bånd i Kodyl-teamet sideløbende blev knyttet.

”Det sker måske ekstra meget i et startup, hvor man kæmper lidt ekstra hårdt, fordi man har lidt mere at kæmpe for,” siger hun.

Ansvar og tillid

Sine Nøjsen Damgaard oplevede ligesom Martin Kurre, at hun allerede fra start mødt med stor tiltro og stort ansvar fra Kodyl-stifterne. De satsede på hende, så da hun var færdig med sit studie i starten af 2016, stod hun uden at have planlagt det med et fultidsjob og en masse ansvar.

”Jeg var selvfølgelig kvalificeret qua mit studie, men jeg havde kun begrænset erfaring, så det har i høj grad været learning by doing,” fortæller hun.

Ud over det fulde ansvar for kommunikationen i Kodyl, har efter fastansættelsen også skulle ansætte sine to første medarbejdere.

”Jeg tror det er de færreste, der har været færdiguddannede i et halvt år, som får så stort et ansvar, som jeg har fået. Der er ingen tvivl om, at det er gået hurtigere, end hvis jeg var fastansat i en større virksomhed,” siger hun.

Skrevet af

Læs også

Ledige stillinger hos Kodyl

Se Mere

Top