SYBO: Udvikling i internationalt team

Den voksende danske spildesign-virksomhed SYBO holder fast i det nære bånd mellem kollegerne som i en lille virksomhed mens dynamiske arbejdsopgaver og stor diversitet er kommet til, som virksomheden er vokset.

Med fokus på fællesskab har SYBO formået at opretholde følelsen af at arbejde i en lille virksomhed, hvor alle kommer hinanden ved. Kombineret med muligheden for at påvirke sin egen jobbeskrivelse, er det blevet en vindende kombination, der skubber den danske virksomhed frem i et højt tempo og kun forstærkes af den fælles passion for spil, som deles af virksomhedens ansatte.

En vindende kombination

Som ansat i SYBO bliver du en del af en tæt-knyttet familie, der sætter en ære i sociale aktiviteter og fællesskab. Båndet stærkere af, at der er mange internationale medarbejdere, der skaber stor diversitet. Samtidig er virksomheden i en fase, som skaber stor mulighed for at udvikle sig i jobbet og udforske forskellige dele af virksomheden – dette er Sebastian Trelles et godt eksempel på.

Sebastian Trelles er oprindeligt fra Uruguay, men har boet i Danmark de seneste fire år. Sebastian er uddannet datalog og har yderligere en grad indenfor spildesign. Han har arbejdet hos SYBO omtrent et år, og har allerede set sit ansvarsområde ændre sig.

Fra data management til prototyping

Sebastians første ansvarsområde bestod i at bestyre spildata. Her stod han for at justere spillets variabler, observere brugernes reaktioner og justere igen.

Efter otte måneder skiftede han over til prototyping-teamet, hvor han har været siden. Det har budt på større dynamik i arbejdet, da prototyper udvikles, testes og vurderes i en proces, der blot tager nogle uger, inden en ny proces påbegyndes.

”I denne funktion lærer jeg meget om, hvordan jeg skal behandle forskellige spil-ideer, og hvordan jeg skal angribe forskellige genre. Teamet er småt og processen er hurtig. Jeg synes, det er en rigtig god måde at gøre det på – og det er fedt at være en del af,” siger Sebastian.

Ren hygge

Hos SYBO er ”hygge” ligeledes et vigtigt virksomhedsprædikat. Virksomheden sætter nemlig en dyd i at etablere en hyggelig arbejdsplads, hvor der eksisterer et stærkt socialt sammenhold og er plads til at sætte sig ned og tage en snak om løst og fast – en kvalitet, Stephen Dyva fremhæver.

SYBO_article_photo

Ren hygge! Stephen til venstre og Sebastian til højre

Stephen Dyva er uddannet på animationsskolen i Viborg og arbejder primært med 3D grafik. Stephen har været ansat i tre år, hvor han i sin tid takkede ”ja” til en fastansættelse efter et praktikforløb hos SYBO.

”Eksempelvis havde vi sidste fredag Counter-Strike aften på kontoret. Her sad vi bare en masse kollegaer og hyggede og spillede Counter-Strike. Vi laver også andre aktiviteter som board-game-night kombineret med fredagsbar eller mere fysiske aktiviteter som fælles løbeture,” siger Stephen.

Den gode stemning og det kollegiale sammenhold smitter også af, når man spørger ind til Stephens planer for fremtiden.

”Jeg oplever at man har lyst til at blive på arbejdet. Det er ikke noget problem at komme op om morgenen, fordi du glæder dig til at komme på arbejde. Man ser både frem til at møde sine kollegaer, men man ser også frem til at få lavet noget. Det er ikke alle arbejdspladser der kan bryste sig af det, så jeg har ingen planer om at forlade SYBO.” afslutter Stephen.

Ledige stillinger hos

Game Play Engineer

Copenhagen

Tech Engineer

Copenhagen

Senior Systems Engineer

Copenhagen

Læs også

Top