Arkiver

GuideIværksætterlivNyhederUdland

Drop Danmark og oplev verden med et nyt job via international jobportal

jobportal

Skift de vante danske omgivelser ud med et nyt land og et nyt job. Jobbatical er en forholdsvis ny international jobportal til tech- og businessfolk, der gerne vil arbejde i udlandet. Målet er at udfylde behovet for specifikke kompetencer rundt i verden med rejselystne talenter.

Stå op til høj sol og juice af selvplukket ananas. Arbejd. Tag en dukkert i frokostpausen. Arbejd. Slut dagen med en menu, du ikke kan udtale navnet på i en bydel, du lige har opdaget. Nogle mennesker arbejder for at få mulighed for at rejse, men du kan også kombinere din rejselyst med at arbejde.

Den internationale jobportal Jobbatical har jobs i lige fra Malaysia til Mexico og Tyskland. Lige nu søger en privat virksomhed i Honduras eksempelvis en Hospitality Manager med start i marts og et år frem. Lyder det som noget?

“Jeg grundlagde Jobbatical, fordi jeg opdagede, at der kunne bygges en bro mellem det voksende antal af mobile rejselystne og manglen på talent steder i verden uden stærke nervecentre,” fortæller Karoli Hindriks, der er grundlægger af Jobbatical, der kom til i 2014.

Vil lukke talent huller i verden

Karoli Hindriks mener, at hendes internationale jobportal er mulig nu mere end for ti år siden. Dengang hang folks komfortzone sammen med deres geografiske lokation. Nu har globale netværk udvidet folks komfortzone, og venner og fællesskaber sker på tværs af landegrænser. Det betyder, at vi er mere interesserede i at flytte ud og rundt i verden. Og det giver virksomheder nye muligheder for rekruttering af talent.

“Små lande som Danmark eller mit fødeland Estland har ikke været de øverste karrieredestinationer og bedst til at tiltrække globalt talent. Men det ændrer sig med globaliseringen, for det er jo gode lande at bo og leve i,” siger Karoli Hindriks.

Jobbaticals mål er at blive den førende internationale jobportal til at udfylde talentmangel rundt i verden. Karoli Hindriks fortæller, at de virksomheder, der ansætter via Jobbatical som regel er dem, der har svært ved at få opfyldt bestemte arbejdsroller med lokale talenter.

“Ved at løse talentmangel for virksomhederne, ønsker vi at bidrage til opbygningen af en mere tolerant og kreative verden,” siger Karoli Hindriks.

Måske nemmere end at være digital nomade

Trendsonline har tidligere skrevet om digitale nomader, der ofte er selvstændige eller iværksættere, der rykker kontoret fra Danmark til et andet land. Deres arbejde kræver som regel ikke meget mere end en laptop og en wifi-forbindelse, og hvorfor så sidde på en kold og dyr kontorplads i Danmark, når man kan sidde i en solbeskinent bambushytte med udsigt over stillehavet?

Fordi det kræver, at man rent faktisk har en virksomhed eller online service, man kan rykke til udlandet. Det har alle rejselyste ikke. Derfor er Jobbatical måske et nemmere alternativ til de, der gerne vil arbejde i udlandet, men ikke har lyst at være selvstændig.

Læs også: Digital nomade i Thailand med hele familien

Jobbene hos Jobbatical er hovedsageligt inden for tech og business og er henvendt til folk, der har to til tre års erfaring med deres område. Og både danske virksomheder og danskere har brugt portalen. Men danskerne skal kæmpe med hele verdens dygtigste talenter.

“I forhold til talent er Danmark på top 50-listen over talentmassen, men selvfølgelig findes der lande som USA, Brasilien, Indien og UK, hvor der er rigtig mange dygtige folk, ganske enkelt fordi der er mange mennesker,” siger Karoli Hindriks.

Læs også: De digitale nomader: Tør du tage springet?

Skriv et svar