Arkiver

NyhederPlatform

Deemly går sammen med Innclusive: Deleøkonomi uden diskrimination

Deemly, diskrimination, Innclusive, deleøkonomi

Deemly og Innclusive går sammen om at gøre op med diskrimination og bias i deleøkonomi. En af løsningerne ligger i bedre adgang til data på tvæs af platforme.

Tanken om at dele, hjælpe hinanden og spare på ressourcerne er smuk, men pludselig var det andre historier om deleøkonomien, der begyndte at fylde i pressen. Historier om diskrimination og forudindtagethed over for religion, etnicitet eller hudfarve. Det er på tide, der bliver gjort op med det, og derfor har deleplatformene Deemly og Innclusive indgået et samarbejde om at bekæmpe diskrimination. Det skriver begge startups i en blog.

En af de helt store debatter opstod i 2016 efter publiceringen af en undersøgelse lavet af Harvard Business School, hvor 6400 opslag på Airbnb i de fem største amerikanske byer viste, at hvis gæster havde afroamerikansk-lydende navne, var det 16 procent mindre sandsynligt, at de ville få accepteret deres booking. På samme tid viste det sig også, at havde man en anden hudfarve en hvid, tjente man færre penge som vært.

Ikke en enlig svale

Innclusive er en pendant til Airbnb, hvor man kan dele sit hjem med andre, men hvor respekt, værdighed og kærlighed er i hovedsædet, så alle kan rejse og leje hinandens hjem uansat baggrund.

Læs også: Deemly lancerer deleplatform: Vi har udviklet os meget undervejs

Historien bag Innclusive er da også stifterens egen oplevelse. At forsøge at bestille en booking gennem Airbnb for så at få afslag, fordi ejeren alligevel skulle bruge sin hytte der. Det kan selvfølgelig ske, men da han fik en hvid ven til at forsøge på samme datoer, var der pludselig frit.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, og historien gik viralt.

Data kan være en løsning på diskrimination

Airbnb gik ud med en non-discrimination policy, men fik kritik for ikke at være ambitiøs nok. Også Uber og Lyft er blevet kritiseret for diskrimination mod minoriteter og kvinder.

Nu har Innclusive så lavet et samarbejde med danske Deemly for at finde en løsning på problemerne gennem data.

Læs også: Ekspert: Deleøkonomi er meget mere end skattesnyd og dårlige arbejdsforhold

Ifølge et studium fra University of Michigan Ross School of Business er bedre adgang til data og information om en mulig lejer medvirkende til at fjerne ens forudindtagethed. Studiet fokuserede på bedømmelser i personens profil – og om de var positive eller negative gjorde ingen forskel, de fiktive gæster blev accepteret i samme omfang.

Deemly: Vi skal have mest mulig information om hinanden

Hos Deemly arbejder de specielt med bedømmelser på tværs af platforme, og her beskriver CEO Sara Green Brodersen på bloggen, at man ved at bruge teknologi og dataværktøjer til at tracke og informere om ens omdømme inden for deleøkonomien kan give en meget mere præcis, standardiseret og solid måde at reducere diskrimination på.

“Vi ved fra research, at anmeldelser og ratings er det element, som skaber allermest tillid blandt to fremmede, når de skal indgå en aftale om at dele noget, som eksempelvis et lift eller en overnatning som er klassiske eksempler på deleøkonomi. Det, den nye research viser, er, at man i princippet kan se bort fra alt andet på en profil og at anmeldelserne i sig selv skaber mere tillid – uanset om de er negative eller positive,” siger Sara Green Brodersen:

“Det er en fantastisk måde at bruge den data som vi kan stille til rådighed fra deemly til at teste om man i det tilfælde også kan eliminere diskrimination, når brugerne ikke kan se billeder, navne og så videre. Derfor er samarbejdet med Innclusive så vigtigt for os.”

Læs også: Deleøkonomien hyldes af minister og storby på platforms Danmarksturné

Dette er første artikel i en serie om deleøkonomi, som kommer til at køre her på sitet over det tidlige forår. Følg med her eller i vores nyhedsbrev.

Skriv et svar