TIP OS

Sker der noget spændende i og omkring iværksætteri, som du synes vi skal viderebringe til vores læsere, så lad os vide det. Send en mail hertil med dit tip og vi vil kontakte dig, hvis vi ønsker yderligere uddybelse. Der er også mulighed for at sende dine eller andre relevante pressemeddelelser direkte til os på mailen, og vi vil viderebringe nyhederne.

Trendsonline vil skabe et knudepunkt for alle med interesse for digitalt iværksætteri, som en central del af hele det danske startup økosystem, men også for dem der overvejer at springe ud i iværksætteriet, eller dem der overvejer at gøre brug af de innovative ideer og hjerner, som vi har så mange af i Danmark.

Tøv ikke med at kontakte os – vi vil elske at høre fra dig!

// Team Trendsonline

3 kommentar

  1. Gr@retinalyze.com'Ganesh Ram said:

    Kære Trendsonline,
    Kunne I have lyst til at skrive en iværksætter-artikel om RetinaLyze System A/S?

    Vi er en snart 2-årig virksomhed, som netop har fået Profil Optik Danmark som kunde. Vores hovedprodukt er en webapplikation, som kan screene billeder af øjets nethinde for øjensygdomme.
    Vi har et særligt stort fokus på diabetisk retinopati (DR), som er en følgesygdom af sukkersyge. Sygdommen er særligt modbydelig, da man typisk ikke opdager symptomerne før det står slemt til og fordi den kan ultimativt kan lede til total blindhed.

    Tidlig screening og diagnose er derfor vigtig for at kunne behandle sygdommen i tide.

    Den bagvedliggende algoritme blev udviklet i et joint venture i starten af 2000’erne, hvor bl.a. Novo var investor. Projektet havde dengang fokus på øjenlægerne som kundegruppe, som ikke på det tidspunkt ville bruge det, da det var færdigudviklet.
    Vi har i dag videreudviklet på softwaren, så den kører i skyen, er langt mere brugervenlig og har optikere som kundegruppe.

    Det globale potentiale er stort, da antallet af diabetikere i verden (som alle er i risikogruppen for at få DR) forventes at stige med 100% de næste 10 år mens der kun forventes en 2% stigning i antallet af øjenlæger, som normalt udfører screeningen.
    Optikerne kan derved hjælpe med at grovsortere diabetikerne i risikogruppen og også det store antal af udiagnosticerede diabetikere, ved at tilbyde en RetinaLyze-screening som en del af synsprøven og henvise de berørte til øjenlægen.
    Potentialet for samfundet er enormt, da cirka 75% af alle diabetesrelaterede udgifter (ca. 13 mia. i DK) går til behandling af følgekomplikationerne (mens kun 25% går til egentlig diabetes-behandling). En tidlig screening og behandling, kan derfor også spare samfundet penge.

    Selvom vi er et lille team bestående af vidt forskellige medlemmer, har vi på relativt kort tid skabt et produkt, som virker og som kunderne gerne vil betale for.
    Vi oplever stor interesse fra optikerbranchen i Sydeuropa, Asien og Afrika, så vi har i øjeblikket fokus på det globale marked.

    Tak for jeres tid. Jeg håber, at ovenstående vakte din interesse. Vi er naturligvis åbne for et telefonmøde/møde. Kontakt gerne vores administrerende direktør, Robert Birch (rbi@retinalyze.com eller +45 40552802), hvis I skulle have nogle spørgsmål.

    Se evt. følgende artikler for inspiration:
    http://www.business.dk/vaekst/gaa-til-optikeren-og-bliv-testet-for-diabetes
    http://www.business.dk/vaekst/screening-skaber-begejstring
    http://www.business.dk/vaekst/ny-teknologi-fordrer-etiske-overvejelser

    Mvh
    Ganesh Ram
    CCO
    RetinaLyze System A/S

  2. sefkan@minglyapp.com'Sefkan said:

    Hej Trendsonline,

    jeg har bemærket, at I tidligere har skrevet om danske apps der er blevet lanceret.

    Vi har netop i dag lanceret Mingly, som er en app, der let hjælper dig med at finde et godt sted til at få din næste drink.

    Appen er rettet mod københavnerne, da den udelukkende fokuserer på barer og cafeer i København. Vi mener at vi med Mingly er med til at forbedre hele bar-kulturen i København. Vi gør det anderledes ift. de eksisterende apps, og mener klart at vi rammer det, Københavnerne har brug for. Vores road-map (kommende opdateringer), er spækket med fede features, og dem vil jeg gerne fortælle lidt om.

    Kunne det have interesse at bringe sådan en historie om Mingly på Trendsonline.dk? For så vil jeg gerne fortælle lidt mere om Mingly.

    Med Venlig Hilsen
    Sefkan

Top