Facebook Places – check ud af privatlivets fred

Check-ind er et af de ord, der bliver brugt mest i øjeblikket. Som vi også skrev om i går, er skridtet videre, at vi også skal begynde at checke ind i tv-udsendelser og lignende. Men inden vi kommer så langt så er vi i første stadie af denne check-ind bølge. I USA er det normalt, at man checker man ind, når man kommer til et nyt sted, så ens udvalgte venner kan se det.

Foursquare og Gowalla var nogen af de første, der kom med denne tjeneste. I begyndelsen var det et spil, hvor det handlede om at indsamle badgets, som man kunne blære sig med overfor ens venner. Servicen tog hurtigt fart, og de kommercielle briller kom på. Virksomhederne kunne bruge servicen til at promovere varer og ydelser i forhold til, hvor man befandt sig fysisk – selvfølgelig kun hvis man havde sin iPhone eller Smartphone med sig. Foursquare, der indtil i sidste uge var de største, havde hurtigt samlet sig en fast skare af brugere, der checkede ind (helt op til 900.000 check-ins på en uge).

Fokus hos Foursquare og Gowalla var indsamling af badgets. De forskellige badgets fik man, når man udførte nogle opgaver, for eksempel flest check-ind på en given lokalitet (Bar, restaurant, event eller lign.) Når man havde løst denne opgave ville man modtage et badge. Hvis man samtidig havde lavet en kobling mellem Foursquare og Gowalla, Twitter og Facebook kunne man fortælle om dette til sine venner.

Foursquare og Gowalla har hele tiden ladet brugeren bestemme, hvem der skulle se hvilke check-ins man har lavet og hvornår. Muligheden har hele tiden været der hvis man ville dele det med sine Facebook- eller Twitter venner. For Trendsonline.dks skribenter har det været en selvfølgelighed, at man selv kunne bestemme dette.

Men det er slut nu! Facebook Places vil gøre op med det anonyme check ind. Dette betyder ligesom deres tagging funktion på billeder, at man kan blive checket ind et sted, uden at man selv gør det. Et eksempel kunne være, at man er på en konference, hvor der er en del af ens Facebook venner, som nu checker dig ind til denne event. På eventens Facebook side kan andre der besøger denne side nu se at du er til eventen.

At mine venner på Facebook eller lignende kan se, hvor jeg er, betyder ikke voldsomt meget, men at alle, der går ind på vennens side kan se min position, og det er meget grænseoverskridende.

Det er ude af min kontrol, og da Facebook allerede er klar med et API til Places, så er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer nogle applikationer, som kan trække informationerne ud og bruge dem til noget helt tredje vedrørende mine whereabouts.

Man kan selvfølgelig ligesom Facebooks billede-tagging funktion også unchecke, at man er på eventen, men hvem ved, om man allerede ligger i en tredjeparts applikation eller lignende?

Nu skal vi på Trendsonline.dk ikke lyde som en gammel mand, der ikke holder af innovation og nye muligheder. For det gør vi. Men når noget er tæt på at være uetisk, er vi nødt til at kommentere på det.

Facebook Places er ikke kommet til Danmark endnu, men vi garanterer hos Trendsonline.dk, at der vil komme rigtig meget medieomtale, når dette system bruges og misbruges.

Nedenfor er Facebook Places’ promotion video.

Andre artikler, der forholder sig kritisk overfor Places:

http://www.technewsworld.com/story/70665.html

http://bijansabet.com/post/993031014/one-non-techie-perspective-on-facebook-places-vs

Skrevet af

Læs også

Top