Interview med Netværksportalen – portalen for networkere

Netværk er vejen frem, alt handler i dag om tillid og folk køber ikke fra dig eller din virksomhed, hvis ikke de har tilliden til dig eller en de kender. Trendsonline.dk har besøgt det nye spændende Århusianske start-up, Netværksportalen.dk. Her har vi haft fornøjelsen med at møde de to stiftere René Dalsgaard Larsen og Christoffer Buch-Larsen. De har i sidste uge skudt den nye tjeneste i gang med et ordentligt internet brag!

Kontoret viser at man med det samme befinder sig i et dynamisk miljø midt i Katrinebjerg, Danmarks svar på Silicon Valley. De er vant til at arbejde med hele netværkstanken og bruger det rigtig meget i deres daglige virke. Præcis derfor var ideen til netværksportalen lige frem.

Trendsonline.dk: Hvordan kom I på ideen?
Netværksportalen.dk: Vi har altid arbejdet rigtig meget med netværk, både i arbejdstiden og i fritiden. Dette har været med til at bygge rigtig mange stærke og professionelle bånd, siger René. Christoffer fortsætter: Ja, en af de måder man sælger bedst på er gennem netværk. Her finder man de personer der matcher ens temperament og faglige profil. Men vi manglede mere struktur på hvilke netværk der var og hvilket udbytte de havde. I dag er der en myriade af netværk og det var meget svært at skille skidt fra kanel, det var her idéen med netværksportalen slog ned i os. En simpel portal med alle netværk, en simpel søgefunktion, ja, en portal for netværkere.

Trendsonline.dk: Hvornår lancerede i Netværksportalen?
Netværksportalen.dk: Det er ca. et halvt år siden at vi gik online. De sidste mange måneder har vi brugt på at få endnu flere netværk ind i portalen og sikre at de informationer der lå der var rigtige. Det er også først nu at offentligheden og pressen har begyndt at få nys om det og vi kan se på vores besøgstal at de vokser hver dag der går.

Trendsonline.dk: Du siger jeres besøgstal stiger meget, hvad skyldes det?
Netværksportalen.dk: Vores hjemmeside er bygget op sådan at den får nogle rigtig gode placeringer i Google, dette giver daglig trafik, desuden begynder folk at snakke om os i medierne. Men det interessante er at vi meget hurtigt har fået mange gode placeringer på netværksrelevant indhold. Så hvis man søger netværk i Danmark i Google, så skal vi være placeret der.

Trendsonline.dk: Hvad er jeres historie og erfaring med brug af netværk?
Netværksportalen.dk: Netværk har betyder rigtig meget for os. Jeg tror rigtig meget på at relation før transaktion er i fokus hos de fleste der har brug for en ydelse, derfor er det vigtigt at man opbygger tillid og dette sker gennem networking.


Ovenfor ses nogle af de 427 netværk man kan finde på netværksportalen


Trendsonline.dk:
Hvordan er forretningsmodellen?
Netværksportalen.dk: Siden er bygget op med en kombination af mange faktorer. Vi har gået efter en gratis model til brugerne og giver i stedet de enkelte netværk en mulighed for at være på hjemmesiden. Det koster fra kr. 595 pr. år. Der er ekstra muligheder for netværkene, så de kan få en bedre placering eller permanent visning på siden. Desuden er vi i dag ved at teste om vi også skal implementere Google Adsense, eller om det forstyrrer brugeroplevelsen. René fortsætter: “Vi vil dog ikke afvise at vi laver en Pro version til brugerne, hvor der kommer mange spændende muligheder for den enkelte netværker. For at benytte denne pro udgave betaler man et lille månedligt beløb.

Trendsonline.dk: Hvor mange er tilmeldt tjenesten og er det jer der har hentet dataene?
Netværksportalen.dk: Det er et rigtig godt spørgsmål og det er også her der er blevet brugt rigtig meget tid. Den måde vi henter informationerne på er kun første skridt. Herefter skal informationerne valideres. Dette har været den del af projektet der har taget absolut længst tid. I starten gik vi i tænkeboksen for at finde ud af hvor vi kunne finde den slags information. Herefter blev der kodet nogle systemer der nemt kunne finde dem og lave en grov validering. Herefter var det manuelt arbejde.

Trendsonline.dk: Hvor lang tid har det ca. taget?
Netværksportalen.dk: Jeg tror vi har brugt tre mande måneder på at samle og validere informationerne, men nu har vi også en dækkende database og der er selvfølgeligt stadig forbundet en del arbejde i at vedligeholde og udbyggelse af denne

Trendsonline.dk: Har I fået inspiration fra udlandske webtjenester der minder om netværksportalen?
Netværksportalen.dk: Nej, mere af nationale portaler, der matcher andre målgrupper som eksempelvis Dating.dk og Just-Eat.dk

Trendsonline.dk: Hvad forventer I jer af fremtiden og hvordan tror I netværksportalen ser ud om nogle år?
Netværksportalen.dk: Vi regner med at netværk er kommet for at blive og at netværksportalen fortsat vil opleve stigende besøgstal henover de kommende måneder. Vi arbejder løbende på at udvide konceptet over landets grænser og arbejder på de sidste detaljer omkring en udvidelse af konceptet til vores nordiske naboer.

Mødet bliver afbrudt af, det banker på døren og ind kommer en af naboerne og begynder med det samme at snakke om hvordan Netværksportalen kan være med til at løfte hans virksomhed. Det kalder man netværk, både online som offline.

http://www.netvaerksportalen.dk

Skrevet af

Læs også

Top