Arkiver

Nyheder

Samarbejde mellem Skype og Facebook

Er Skype og Facebook i gang med et større samarbejde. Vil Janus Friis tidligere virksomhed indgå et samarbejde med Mark Zuckerbergs sociale medie. Spændende bliver det at se og endnu mere spændende, om dette første skridt mod et direkte opkøb af Skype.

Facebook en samlet kommunikationsplatform
Vi nævnte i vores blogindlæg i går, Tanker på farten – Opkøb eller samarbejde, at der hele tiden bliver oprustet af de store giganter. Nogle gør det gennem samarbejde og andre gør det gennem opkøb. Kilder meget tæt på Facebook har i dag præsenteret et muligt samarbejde mellem Skype og Facebook, der vil gøre brugerne i stand til at foretage opkald direkte fra Facebook, sende SMS’er og selvfølgelig bruge Facebook Connect til at forbinde sig til Skype kontoen. Facebook vil med dette samarbejde, smelte kommunikationen endnu mere sammen mellem den der sker over de sociale medier, eller det sociale medie Facebook, og over den mest brugte platform til Voice-chat.

Direkte angreb på Google Voice
Facebook nagler endnu engang deres position fast med syvtommer søm, de vil være fremtidens kommunikationsplatform og med tilgang af lidt over 500 millioner brugere, hvor en fjerde del er faste brugere pr. måned giver det Facebook og selvfølgelig Skype en førende position. Et par uger siden var det helt store buzzord Google Voice, men det er vist bare et lille bølgesvulp i Google hav. Ja, vi provokere lidt for vi snakker om Google, men denne alliance er ihvertfald et direkte modspil til Google Voice.

Kilder siger at samarbejdet bliver en del af den nyeste version af Skype, der snart kommer i beta, og dette passer perfekt i forhold til at Skype meget snart går efter nye investorer der kan sikre dem omkring 500 millioner. Om det bliver Mark Zuckerberg, der får overtalt hans investorer om det er en god idé at smide 500 millioner bliver meget spændende at følge. Trendsonline.dk tror på at dette er første skridt mod en decideret sammensmeltning mellem Skype og Facebook

2 kommentarer

    • Jeg er selv bruger af Skype og Facebook, og for mig virker det næsten naturligt at jeg skal kunne ringe til mine venner gennem Facebook.

      Jeg ser faktisk endnu større muligheder med LinkedIn, når Skype også laver et samarbejde med dem, det virker næsten for oplagt efter dette samarbejde mellem Facebook og Skype. Selvfølgelig kun hvis Mark Zuckerberg ikke har fået lavet en klausul i kontrakten!

Skriv et svar