Arkiver

Nyheder

Restaurant 2 Night – sådan scorer du en billig middag

Inden du bestiller bord til dig og kærestens middag i det københavnske, kan det meget vel betale sig at slå et smut forbi Restaurant 2 Nights hjemmeside www.r2n.dk.
Trendsonline tog en snak om Restaurant 2 Night med en af stifterne bag virksomheden, Per Boetius.

Alle restauranter, måske bortset fra Noma, vil have tidspunkter hvor alle borde i restauranten ikke er booket.
Restaurant 2 Night giver restauranterne en kærkommen mulighed for bedre indtjening midt i en krisetid, hvor gæsterne ikke vælter ind. Samtidig får du som gæst mulighed for rabatter på op til 40% på spisesteder, hvor bordene endnu ikke er booket.
Ideen til Restaurant 2 Night opstod, da en af grundlæggerne af virksomheden (Christian Tauby) var på restaurant med sin kæreste, og undrede sig meget over, hvordan det kan være en god forretning at drive restaurant, når der kun er tre borde besat, og der stadig skal betales løn til kokke og tjenere, samt råvarer der bliver gamle.

Restaurationsbranchens svar på afbudsrejser
Det kan det tydeligvis ikke, for ud fra grundlæggernes beregninger, taber en restauratør ca. 600 kr for hvert tomme bord i restauranten. Dermed var idéen til det, der kan blive restaurationsbranchens svar på afbudsrejser født.

Restaurant2Night, Per: Vi har en ambition om, at Restaurant 2 Night skal blive for restaurationsbranchen, hvad afbudsrejser er for flybranchen, og med den rette opbakning fra brugere og spisesteder, er vi ikke i tvivl om, at det er et realistisk mål.
Indtil videre har Restaurant 2 Night indgået samarbejde med 49 restauranter.
Forud for sidens lancering i november 2009, ligger mange mandetimers grundigt forarbejde, som har været med til at sikre, at idéen også fungerer i realiteten.

Restaurant2Night, Per: Først brugte vi ubeskrivelig lang tid på at udvikle konceptet, som skulle være intuitivt for både restauratører og brugere i alle aldre. Da vi efterhånden var blevet klar med noget konkret, allierede vi os med virksomhedens tredje partner (Michael Sinnet), som er en virkelig dygtig systemudvikler.
Det tog ca. 8 måneder at få hjemmesiden og de omkringliggende programmer klar. Særligt kommunikationen mellem Restaurant 2 Night og restauranterne tog tid, da det er altafgørende, at vi hurtigt kan komme i kontakt med restauranterne for at få bekræftet brugernes reservationer.
Et år efter lanceringen ser det ud til, at de mange tråde er samlet, og Per og hans kompagnoner står med en rigtig stærk service på hænderne, med stort potentiale for udvidelse.

Kendskab først, så udvidelse
Stifterne bag Restaurant 2 Night har da også allerede planer om at gøre servicen landsdækkende, men har villet sikre sig et bredere kendskab til servicen, før de lukkede nye restauranter ind i klubben.

Restaurant2Night, Per: Efter vi rundede 40 Spisesteder i Storkøbenhavn, besluttede vi at fokusere mere på at udbrede kendskabet til R2N i befolkningen end at rekruttere nye spisesteder. Det giver nemlig ikke meget mening at have 100 restauranter på hjemmesiden, hvis de ikke jævnligt får reservationer.

Visionerne for R2N stopper ikke ved landets grænser, og da de endnu ikke er stødt på lignende koncepter, ligger det ligefor, at servicen også kan have gennemslagskraft i udlandet.

Restaurant2Night, Per: Vi mener, at det på sigt vil være nærliggende at introducere Restaurant 2 Night i andre lande, som har en spis-ude kultur, der ligner den, vi har her i Danmark.

Det mener vi bestemt også! Bon Appetit!

www.r2n.dk

2 kommentarer

  • Jeg har brugt Restaurant 2 Night flere gange og har været meget tilfreds! Først og fremmest var jeg rigtig glad for, at der blev trukket procenter fra hele regningen, hvilket ikke er tilfældet for mange andre af de rabatordninger man finder på nettet. Derudover dækker udvalget af restauranter på r2n.dk en bred vifte – sidst jeg var ude besøgte jeg Retro Gusto – en italiensk restaurant på Vesterbro, hvilket var en meget fin oplevelse. Her fik jeg faktisk 30 procent – som gav min kæreste og jeg mulighed for at prøve lidt flere forskellige retter end vi normalt ville gøre.
    Jeg vil til enhver tid anbefale R2N.dk 🙂

  • Hej Mads
    Tak for din kommentar, ja R2N.dk er en fantastisk tjeneste. Man kan også se på udbuddet af restauranter mv. at de fortsætter med fuld fart derudaf, det er virkelig fedt for dem. Vi håber på der kommer mange flere i fremtiden.

Skriv et svar