Den ligger gemt inde i skabet, skabet har en hængelås der kun kan åbnes med nøglen, en nøgle der kun findes en af. Heldigvis er det Trendsonline.dk i besiddelse af nøglen. Lad os åbne døren og finde glaskuglen frem og kigge en tur ind i 2011 og hvad der kan komme til at ske i det nye år. Nogle af de tendenser vi har set i år, vil fortsætte i med forstærket styrke og andre vil vokse sig større og større. Læs med hvis du vil høre Trendsonline.dk bud på hvordan fremtiden ser ud for din startup
Nr. 1. Vi har skrevet meget om dem på Trendsonline.dk og kan se tendenserne. Eco systemer. Vi tror rigtig meget på at denne tendens fortsætter. Flere og flere tjenester der benytter Twitters, Facebooks, Youtubes etc. Ecosystem. Webtjenester der sortere mængden og segmentere det i forhold til lige netop en specifik interesse, denne trend går helt i spænd med nr. 2 og nr. 3
Nr. 2. Informationer, flere informationer, flere ligegyldige informationer. Næste tendens er tragten eller filtrering. Dette er en tendens vi tror rigtig meget på og som helt sikkert vil vokse sig større. Jo bedre information kan filtreres til den enkeltes behov desto bedre. Dem der kan lave den bedste filtrering de vinder, og dem kommer der mange bud på i 2011.
Nr. 3. Når informationen er filtreret så skal den også matche vores behov. Vi vil have lige nøjagtig vores information, vi vil ikke selv lede efter den, men vil have den serveret så den rammer vores smalle interessefelt. Kan din startup levere information der rammer et bestemt segment lige i øjet, så ligger succeen og venter rundt om hjørnet.
Nr. 4. Facebook, Google, Apple, Microsoft og de andre store mastodonter, bliver bare støre og større. Dette sker gennem opkøb af nogle af de bedste startups, de bedste talenter og udvidelse og udbredning af deres forretningsområde. Hvem der vinder kampen er svært at spå, men i 2011 vil vi se mange kampe om territorium, dette starter allerede i starten af det nye år med Apples nye Appstore til Mac, Googles forventede lancering af musik tjeneste og Facebooks udbredelse Places. Men denne kamp får minimum en vinder, brugerne. De får en masse redskaber der gør livet endnu nemmere for dem.
Nr. 5. Lokalitet blev spået den helt store succes i 2010, men det bliver endnu større i 2011. Lokale reklame, lokale tilbud, lokale anmeldelser på Google, checkin i Facebook, Gowalla og Foursquare. Men dette er kun starten, Trendsonline.dk spår at dette kun er starten. Vi kommer til at se en kamp på dette område hvor der vil komme nye spillere der kan vokse sig rigtig store i løbet af meget kort tid og tage kampen op mod de store mastodonter, Groupons afvisning af Googles bud på næsten $8 milliarder er et godt eksempel på dette.
Nr. 6. SMB er en tendens og øget kontakt til dem. Tidligere var der De gule sider i dag er der i USA Groupon og Danmark bl.a. Downtown. Denne fokus vil vokse og vokse og der vil blive intens kamp om at få en del af kagen. Groupon har fundet en model der rammer dette segment rent og er pt. yderst attraktive. Men modellen kan kopieret, og bliver det allerede også af nogle af de helt store. Eksempelvis er Google begyndt at ringe ud for at sælge top placering i Google Place.
Nr. 7. Crowdsourcing har eksisteret i mange år, men det sidste års tid er der kommet mange spændende webtjenester, flere der redifinere begrebet. Crowdsourcing bliver endnu større i 2011, men det primære fokus vil være filtreret crowdsourcing. Webtjenester der kan få fat i informationen gennem crowden og derefter bearbejde dem og præsentere dem i nye former der stadig er nemme at gå til.
Nr. 8 . Alt bliver flyttet ud i skyen, Cloudcomputing vækstede markant i 2010 og denne tendens vil fortsætte i 2011. Alle softwarehuse store som små vil sætte deres fokus på produkter der befinder sig i skyen. Dem der ikke gør det vil tabe stort, Googles lancering af deres Labtop med Chrome OS er et skridt mod hurtigt og billigt hardware der udnytter Skyen og de muligheder der ligger der.
Nr. 9 Bootstrapped startups, en dansk version kunne være startups der skærer ind til benet. Gør det Martin Thorborg vejen. Byg din virksomhed langsomt op, udnyt de billige redskaber der findes i skyen, gennemtænk din forretningsmodel, spring ud i det uden du har de store penge i ryggen. Der er langt mellem dem og det er kun de allerbedste startups der får kapital, men det skal ikke stoppe dig. Gennemtænk modellen og se om du ikke kan finde en bedre og billigere model.
10. Konklusionen fra Trendsonline.dk. Der ligger mange muligheder i 2011. Der er flere strategier, man kan bygge en webtjeneste der udnytter et ecosystem og håbe på at man får succes og ecosystemet sender den store check afsted. Eller man kan satse på mange af de trends og tendenser der er i 2011. Trendsonline.dk håber at vi ser mange nye spændende startups, der kigger på nogle af disse trends. Og allermest håber vi at der er nogle danske i blandt.
Rigtig godt nytår!
1 kommentar