Åben global logo konkurrence til international event kan få design talenter til at blive opdaget på et splitsekund!
Boblr® får stort internationalt gennembrud: Design af Helsinki 2012 European Athletics Championships’ logo lægges på www.boblr.com
”Det er en meget prestigefyldt opgave, og jeg synes, det er så fantastisk, at talenter fra hele verden nu får mulighed for at give deres kreative bud på, hvordan det logo skal designes, som vil blive set af millioner af mennesker verden over. Vinderen vil på et splitsekund blive anerkendt og berømt for sit talent.” siger Malene Sihm Vejlsgaard, som for blot ½ år siden gik i luften med Boblr®, der er en åben markedsplads for kreativitet på nettet.
Da vi interviewede Malene, stifteren af Boblr tilbage i september, markedsplads for kreativitet, var hun lige startet i dag er de kommet rigtig langt og har i dag mange kunder.
”Vi har fra starten haft meget stærke og innovative danske brands med som f.eks. Dong Energy, Danfoss, Magasin og Novo Nordisk. Men nu har også en stor international kunde fået øje på mulighederne ved at lægge opgaven på Boblr®, og det er jeg
selvfølgelig både stolt over og glad for.”
Logodesign til en event kan være med til åbne døren til helt nye opgaver. “Rammerne er meget åbne for designet – og det er top-motiverende for designerne, som selvfølgelig skal holde sig til en designmanual, men ønsket er, at vi står med et helt unikt og stærkt symbol, der får hele verden til at spærre øjnene op! Og der er mulighed for at blive opdaget, for denne event vil blive transmitteret globalt og logoen set af mange 100 millioner mennesker verden over,” siger Malene Sihm Vejlsgaard, som håber, at også danske designere vil søge ind på www.boblr.com og prøve talentet af.
Trendsonline.dk synes altid det er spændende at følge de virksomheder vi tidligere har skrevet om og kommer i løbet af den næste uge med en opfølgning på mad søgemaskinen Anybite som vi skrev om tilbage i august – søgemaskine for mad
1 kommentar