Arkiver

Nyheder

Spændende århusiansk startup får ekstra kapital

En spændende århusiansk startup har fået tilført ny kapital. Pengene til tx12 A/S kommer fra Østjysk Innovation A/S og Agger International, Poul Agger står bag og indgår i det midtjyske netværk for Business Angels BAN InVest.

Tx12 blev etableret i 2009 af iværksætteren Peter Drejer. Grundtanken i tx12 er, at det skal være nemt, hurtigt og sikkert for alle – professionelle som private – at leje og udleje alle former for udlejningsartikler: biler, maskiner, sommerhuse, værktøj, festartikler, trailere m.v. Som udlejer opnår man endvidere risikofri markedsføring ved kun at skulle betale for annoncen, når et emne bliver lejet ud. Ingen udlejning – ingen udgifter!
”Tx12 har et utroligt perspektivrigt forretningsgrundlag og en meget kompetent iværksætter som den centrale drivkraft”, siger Poul Agger, der selv går ind i selskabet som et aktivt bestyrelsesmedlem.

Læs mere om Tx12.dk på Trendsonline.dk i næste uge, hvor vi interviewer stifteren Peter Drejer om succeen, om hvordan han fik tiltrukket kapital og meget mere

Skriv et svar