Alle der er trætte af den uendelig lange liste af spam i Google, rækker en hånd op i luften. Hvis vi var i et konferencelokale, så ville alle række hånden op.
Google er blevet til spam. Punktum. For brugeren der leder efter en feriedestination eller en anmeldelse af en cykel, så er chancen for at de første ti resultater er spam meget stor. Dem der kender Google, ved hvordan man manipulerer søgemaskinen, de er vinderne. Dem der hyrer en 14-årig til at skrive tekster til “shit Islands” og bagefter kan hæve deres løn og drikke sig fra sans og samling, de firmaer er vinderne.
Ha! Men ikke mere, finally erklærer Google dem krig. I forrige uge kom Google med en erklæring om, at linksamlings sitet ikke vil have ret meget at sige i Googles algoritme. Og i sidste uge med et plugin hvor man kan udelukke sites i resultatet gennem en Chrome browser. Men i denne uge kom det store slag – en decideret integration i Google for alle.
http://googleblog.blogspot.com/2011/03/hide-sites-to-find-more-of-what-you.html
Nu er det muligt som bruger at fjerne de domains man selv opfatter som spam. Og hver gang dét sker, så samler Google den info op og hvis et domain får mange “spam reports” udelukkes det til sidst fra søgeresultatet.
Om fremtiden byder på ovennævnte teenager der sidder og trykker spam på firmaers konkurrenter er svært at sige. Men lad os håbe Google har lukket for hullet, så man ikke “nemt” kan fjerne relevant indhold og konkurrenters tilstedeværelse fra søgeresultatet.
Men indtil videre klapper jeg i hænderne, længe leve brugergenererede kvalitetsartikler.
Bus 16 er ved vejs ende, i’m out!