Trendsonline.dk har tilbage i februar skrevet om JournalistWire.com. På det tidpunkt var det en helt ny webtjenste hvor man som udgiver nemt og revolutionerende kunne finde kilder og journalister. Webtjenesten som er etableret af to danske iværksættere, bliver nu relanceret som socialt netværk for journalister og kilder. Sitet har siden starten i februar 2011 fået en stor skare af brugere og det vil på sigt skabe grobund for nye journalistiske arbejdsformer, mener iværksætterne bag sitet.
JournalistWire er et danskudviklet mødested for journalister og deres kilder på nettet. Her kan journalister finde nye kilder, og kilder kan foreslå historier til journalister. Denne simple idé er i løbet af få måneder blevet til en kæmpesucces og nu relanceres sitet med en stribe nye muligheder, som gør det nemmere for parterne at arbejde sammen.
Find en kilde på tre minutter
Eksempelvis bliver det nu muligt at følge hinanden på sitet, og det skaber muligheder. Blandt andet kan en virksomheds PR-ansvarlige benytte JournalistWire til at oplyse om nye initiaviter i virksomheden over for de journalister, der følger virksomheden. Som journalist får man et overblik over, hvad der sker i de virksomheder, der ligger inden for ens stofområde, og man har direkte adgang til at kontakte virksomhedens repræsentanter personligt. “Vi har med JournalistWire bygget et professionelt socialt netværk målrettet kommunkationsbranchen og journalister. Det er en oplagt måde for journalister at skabe sig et kildenetværk, og står man akut og mangler en kilde, så kan man hurtigt søge nye kontakter i netværket. Vores erfaring er at der ikke går mange minutter, før man har kontakt til en oplagt kilde gennem JournalistWire. Ofte bliver en sådan kontakt til en længere samarbejde og flere historier,” fortæller Rene Hjetting, der er den ene af to iværksættere bag JournalistWire.
Et gratis, professionelt arbejdsredskab med nye muligheder
Rene Hjetting, har i al udvikling af JournalistWire lagt fokus på, at sitet skal være et professionelt værktøj – uden spam, useriøse henvendelser og kommercielle tilbud. “Først og fremmest vil vi skabe et målrettet mødested, som henvender sig medie- og kommunikationsbranchens behov. Vores mål er at JournalistWire skal være et gratis, sobert og professionelt mødested for alle parter, ” siger Rene Hjetting.
De nye muligheder for at skabe personlige kontakter følges op af udvidede muligheder for at give links videre, YouTube video til sin væg eller profil. Det er også blevet muligt for brugerne af JournalistWire at oprette sider udover sin egen væg og profil. Det kan eksempelvis være for et særligt event, en virksomhed eller et medie, specielle interesser m.m.. På denne måde kan både journalister og kilder følge virksomheder, medier, interesseområder m.m. Disse nye muligheder skal skabe grobund for nye samarbejdsformer mellem journalister, medier og kilder.
Trendsonline.dk følger med på webtjenesten og her i afsluttende åndedrag kan nævnes at vi har brugt tjenesten selv et par gange, med stor succes.
1 kommentar