Arkiver

Nyheder

Scaleit – Dag 2 i Silicon Valley

Så er vi klar med anden del af vores Silicon Valley føljeton fra Morten Krarup Kristensen, Digroli. Der sammen med en række andre startups er en del af arrangementet Scaleit som Innovation Center Denmark står bag. Morten Krarup Kristensen giver os som sagt løbende en update og nummer to er ligeså spændende og kan virkelig give nogle gode billeder af hvilke oplevelser de får med hjem, f.eks. da de var nødt til at snige sig ud af et foredrag med Guy Kawasaki, uden held. (Hvis du vil læse første del, kan den læses her)


Tirsdag d. 7 – Day two..

07.25, på trods af den begrænsede søvn og jetlagget der stadig ikke er helt forsvundet, er folk helt klar. Mandagens oplevelser ligger stadig friske i hukommelsen og ambitionsniveauet er ikke blevet mindre efter besøget hos Steve Blank.

Klokken viser 07.30. Søren og Marie står klar ved bussen og SCALEit dag 2 er i gang.

Vi kører til Microsoft Campus hvor Launch Silicon Valley bliver afholdt. En iværksætter konference og konkurrence afholdt af SVASE, Silicon Valley Association of Software Entrepreneurs.   30 start-ups fra hele verden, de fleste dog fra staterne, har stande og skal i løbet af dagen pitche i konkurrencen. Vinderne bliver valgt af de tilhørende attendees. Mellem pitchene er der arrangeret diskussionspaneler og en enkelt key-note speaker. Guy Kawasaki, manden kendt fra markedsføringen af den første Macintosh og Garage Technology Ventures.

Hvad skal I bruge Skype til Microsoft?
Eventet bliver skudt i gang med en paneldiskussion. Deltagerne er Jeff Clavier, Bill Reichert og John O’Farrell, alle ”mindre” hot shots fra Silicon Valleys iværksætterscene.

Diskutionen kører, Silicon Valley vs. verden. Specielt Kina er et hot emne, da de i de seneatw år har taget store markedsandele fra USA, specielt på Cleantech området. . Til sidst kommer de ind på den famøse ”Entrepreneur bubble”, som har været heftigt diskuteret siden LinkedIn ville gå IPO, (Red. børsnotering) ”I believe were seeing the beginning of a bubble.” kommer det fra Bill Reichert. ”But it’s a good bubble that will clear up the market. – God bless the market!” hele panelet er enig, konstrasterne til det det danske er krystalklare.

Next up på scenen er Dan’l Lewin VP af Emerging Business Development fra Microsoft, interviewet af Chris Gill CEO for SVASE. Man skulle tro at siden Microsoft hostede eventet, og siden Dan’l var på hjemmebane, at det ville blive et standard stille og roligt interview, men Chris udnyttede chancen med Dan’l til det yderste. Første spørgsmål  – ”So what do you want with Skype?!”, sagt i en tonen der antyder at Chris bestemt ikke forstår Microsofts ”impulskøb” på 8 mia.

Efter en længere søforklaring omkring smartphones går Chris Gill videre til næste spørgsmål. ”Is Microsoft the walking dead?!” Andet spørgsmål og salen skrald griner! De næste 20 minutter bliver Microsoft og deres markedsmuligheder vendt og drejet, dog i en mere venlig tone. Hele eventet er spækket med investorer, iværksættere og advisors, mixet sammen i et stort orgie af networking. Navid og jeg splittede os bevidst op for at få så mange visitkort og kontakter som muligt, hvilket resulterede i kontakter med advokater, nogle enkelte investorer og en enkelt ansat hos staten Californien, hvis arbejde bestod i at skaffe udenlandske start-ups til Silicon Valley. Spot on!

Size matters når du pitcher
Midt på eftermiddagen satte vi os ud for at nyde de 27 grader og arbejde med vores pitch, som skulle bruges om aftenen. Vi besluttede at skrotte det vi havde med hjemme fra, efter Bill Joos verbale overgreb dagen før. Vi startede derfor fra scratch og brugte de værktøjer Bill havde givet os. Det vigtigste værktøj, ”Long is Lazy – Brief is Hard”. Jo kortere, desto bedre.

Klokken slog 16.45, alle var samlet i et stort lokale, for at høre den afsluttede Key-note. Et minut over tid træder der en japansk-amerikansk mand ind i en Hawaii skjorte og slidte jeans. Guy Kawasaki was in the building.

”Enchantment”, titlen på hans nye bog er også omdrejningspunktet her, ”How to enchant people”. Guy fortæller om de basale, men ofte glemte ting, man skal huske for at gøre det bedste indtryk på folk omkring os. Han står ikke bare på scenen. Han ejer den. Guy kommer også ind på hans tid hos Apple, han fortæller hvordan alle virksomheder har gode og dårlige tider, og om hvordan Apple var gået konkurs hvis ikke PageMaker havde revolutioneret markedet. ”I Believe in god, i really do.” kom det ud af ingen ting fra scenen. ”Because that has to be the only explanation for Apple still being here. God brought PageMaker”. Gad vide om Guy’s gud hedder Steve Jobs.

Pinlig afslutning i Guys spotlight
Tiden nærmede sig 17.25, Guy er allerede gået 10 minutter over tid, og det tyder ikke på at han ville afslutte lige med det samme. Problemet er at vi SKAL køre 17.30 sharp, da vi skal mødes med Innovation centrets advisors. 17.26 kan vi alle godt se at vi bliver nødt til at komme ud af døren. Vi gør vores bedste for at snige os ud af salen. Men at 32 personer spredt ud over hele salen rejser sig i samme øjeblik og går mod udgangen, må have lignet en protest. Guy stopper op. ”Whats going on here?”, og hele salen vender sig og kigger på os. Dette var en af de få situationer man oplever hvor man gerne bare vil forsvinde ned i et sort hul. Et par af os svarer at vi skal nå en bus, men det redder ikke den pinlige situation.

Vi kommer ud i bussen og prøver at glemme det der lige er sket ved at træne pitches.

Vi ankommer til Medallia, et software firma tæt på Innovation centret, der har lånt os lokaler til aftenens arrangement.

Aftensmaden er serveret og mens vi spiser introducere de fremmødte advisors sig selv. Fadi Bishara, partner i Blackbox Ventures og Jeff Snider fra dagen før bliver advisors på ”mobil-gruppen” som Digroli er en del af. Vi bliver ledt ind i et lokale de fem startups i vores gruppe skal pitche.

Man kan med det samme mærke, at der er sket noget efter Bill har haft fat i os, men at materialet er nyt for folk, pitchene sidder ikke helt i skabet.

Feedbacken er generelt positiv, men generelt for os alle er at vi skal have mere fokus på facts. ”How many users do you have in a year”, ”How big is your real potential, not the size of the market” and ”What is your biggest risk?”.

Efter advisormødet kan man godt mærke at folk er ved at være trætte, folk mingler stille rundt. En times tid senere er bussen klar igen, og endnu en lang dag, der har vendt alt på hovedet, er slut.

Morten Krarup Kristensen
Digroli

1 kommentar

Skriv et svar