Samdealers.com – Samkøb på en smart måde

“Jeg havde gået og researchet på et par andre ideer og på et møde med en mulig kunde til den ide, som viste sig at blive en delvis forløber for Samdealers, kom jeg på ideen om Samdealers. Jeg fik en tanke, som jeg bare med det samme kunne se, som et spændende startup. Jeg tænkte: Hvorfor laver man ikke en platform, hvor små og mellemstore virksomheder kan opnå stordriftsfordele I deres indkøb og hvor private desuden kan opnå samme rabat- og kvalitetsfordele igennem gruppekøb?”


Gruppekøb var og er stadig det hotteste på det tidspunkt, hvor Stefan kommer på Samdealers. Groupon var allerede veletablerede i markedet og modellen var kopieret af Sweetdeal og Downtown. Stefan kunne bruge disse sites som inspiration, men med specielt den store ændring, at personer og virksomheder der anvendte Samdealers selv skulle kunne vælge hvilke ydelser og produkter de ville købe. De enkelte deals skulle være brugerdrevne og brugerne skulle selv lægge forespørgsler ud på siden samt selv finde den/de bedste leverandører.

“De fleste ved, hvem man skal henvende sig til, hvis man skal købe en ydelse eller en vare, det er rabatten og kvaliteten I købet, der kan være svær at opnå”

Stefan er fra ASB cand.ling.merc I virksomhedskommunikation fra 2011 og sidder pt. i London i et firma, som sælger energiløsninger til bygninger. Stefan var forbi flere andre mulige programmører, før han blev henvist til Runit, der er partnere i projektet. Jesper Madsen der læser datalogi og Anders Schmidt Hansen, som er grafisk designer, har været med til at udvikle samdealers.com, der har haft Runit som især teknisk støtte før, under og efter lanceringen. Processen med udviklingen og samarbejdet med Runit har for Stefan været meget spændende, og han blev mange gange overrasket over hvor lang tid ting tog at designe og programmere.

“Jeg har fundet ud af at design og programmering tager tid og noget af det vigtigste er at have en krav-spec på plads, inden man går igang med et projekt.”

“Vi har kun spredt nyheden om samdealers.com til vores private netværk, da der stadig er ting der skal rettes til. Men vi er bestemt åbne for alle de personer og virksomheder, som vil anvende samdealers.com allerede nu. Inden for de næste uger vil vi desuden iværksatte flere tiltag, for at gøre opmærksom på samdealers.com”.

Stefan møder Runit tilbage i februar 2011, hvor han har første møde med dem. Men det er først I april 2011, at det nuværende Samdealers kommer på bordet. Der bliver lavet nogle deadlines –
men ferie og studier fra nogle af freelancerne har bremset udviklingen lidt, men i dag står Samdealers med en færdig brugbar hjemmeside.

“Fra starten af sporede vi os ind på, at designet skulle være meget enkelt og brugervenligt, og vi ville gerne lave et stort søgefelt på midten af forsiden og så skulle der være nogle annoncer på forsiden” siger Stefan og fortsætter.

“Vi lod os inspirere fra DBA og bolighjemmesider I vores måde at vise annoncer på”

Forretningsmodellen er simpel. Det er 100 % gratis for private at have en profil og for virksomheder koster en profil 99 kr. for en måned. I øjeblikket er der en pre-signup fase hvor man kan få 3 måneder gratis som virksomhed fra når det bliver muligt at oprette virksomhedsprofiler, mens der er 1 måneds gratis prøvetid for virksomheder efter denne pre-signup periode. Samdealers tager ikke et cut af rabatten eller lignende, det de gør er, at facilitere en platform for kontakten mellem gruppekøbere (virksomheder og personer) der søger at opnå rabat og en kvalitetshandel – og der har webtjenesten potentiale til at gøre det rigtig godt. Samdealers giver tips til organisering af køb på deres side, har en standardkontrakt på siden man kan anvende til at aftale køb og giver desuden mulighed for at der kan stemmes om hvordan et køb skal organiseres.

De er snart klar med næste version af Samdealers, hvor det bliver muligt at oprette virksomhedsprofiler og handelsgrupper. Men en virksomhedsprofil kan virksomheder bl.a. også tilbyde sine ydelser og produkter til brugere af samdealers.com der har ønsket det. Med en handelsgruppe kan de samme personer og/eller virksomheder jævnligt samles om gruppekøb baseret på ens geografi og/eller produkter man ønsker at købe.

Samdealers.dk er endnu en dansk tech-startup som vi byder velkommen. Trendsonline.dk er stolte af, at vi er de første der har interviewet Samdealers og har fået denne eksklusivitet fra dem. Vi laver en opfølgning på dette interview, når Samdealers er kommet godt fra land.

Skrevet af

Top