Arkiver

Nyheder

Startup Weekend rammer Danmark igen

Vi nærmer os uge 46 med hastige skridt og op til og under uge 46 følger tre gange Startup Weekend, først i Aalborg (er veloverstået) herefter i Århus i Incuba Science Park i den kommende weekend og til sidst slutter vi af med København. Danmark bliver dækket til af iværksætter-gejst og deltagerne får som min. en på opleveren og et fantastisk netværk. Husk vi har 50 % rabat på biletter til Startup Weekend København, se mere i bunden


Billede lånt fra KickstartAAU Facebook side

Boligstorm vandt i Aalborg
Som nævnt ovenfor blev Startup Weekend overstået i weekenden vi lige er kommet forbi. Boligstorm vandt første præmien på kr. 10.000 og teamet der bestod af 6 mand deriblandt idémanden Michael Bisgaard, tog juryen med storm og deres webtjeneste der hjælper udlejere af lejligheder med et intuitivt værktøj vandt iflg. vores kilder fortjent.

“Det var rigtig fedt og vi lærte rigtig meget i løbet af weekenden”, siger manden bag Boligstorm. De er godt igang med en prototype og har allerede fået fat i en virksomhed de kan bruge i et pilotforløb for at finpudse forretningsmodellen og de enkelte funktionaliteter og det er kommet igennem arbejde i en weekend.

“Startup Weekend i Aalborg skiller sig markant ud for her havde vi ud af de 72 deltagende over halvdelen der var programmører. Det var unikt, for det er altid programmører der er sværest at få fat på”, siger Morten Henriksen som er stifter af Kickstart AAU

En ny tendens viser sig
Er det en ny tendens til Startup Weekend, hvor allerede eksisterende projekter bliver pitchet. Det er en nem måde at finde gratis arbejdskraft i en weekend og et stærkt netværk der senere kan bygge videre på din idé. En idé der har været udviklet længe før Startup Weekend kan have en bedre vinderchance end et projekt hvor udviklingen er startet for 54 timer siden. Lad os håbe at juryen ved Startup Weekend i Århus og København ser dette og ligesom i Aalborg og på forhånd og mellem linierne ikke giver dem de store vinderchancer.

Vi har tidligere dækket Startup Weekend i Århus og København og det samme gør vi også i år. Dækningen bliver mere intens i år med optagelser og interviews gennem weekenden. Dog vil vi til Startup Weekenden i København prøve at give et nuanceret billede af eventen som deltager ved et af projekterne. Ligeledes vil vi se om vi ikke kan lave en SVBN sammen med Lasse hvor vi trækker Gus til mikrofonen.

50 % rabat på Startup Weekend København
Vi er så heldige og har modtaget en stak billetter til Startup Weekend København der løber fra d. 18-20 november hos CSE på Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg.
Gå ind på http://copenhagen.startupweekend.org/tickets/ og brug følgende promotioncode “trendsonline“, her får man 50 % rabat hvis man vælger kategorien designer eller developer.

Vi ses til Startup Weekend. We love startups and the people behind them!

Skriv et svar