Det er altid en sørgelig nyhed, når en virksomhed går konkurs, for os er det noget særligt, når det er en fra Trendsonline familien. Vi skrev om 1calendar så sent som i september, hvor de var den første danske virksomhed på DEMO i Silicon Valley og inden turen havde vi en længere samtale med Daniel Daugaard om fremtiden og deres næste skridt med en amerikansk samarbejdspartner.
De stod klar til og erobre USA og flere andre markeder og med samarbejdsaftale, der var skrevet under med CELBAT, der er global markedsleder indenfor skema planlægningsværktøjer. De ville hurtig have 450 universiteter, og flere millioner af studerende på 1calendar, se tidligere artikel med 1calendar. Men hvad der er sket siden d. 9 september til i dag er svært at sige. Men forkerte beslutninger, manglende a-mennesker i teamet, forkerte arkitektur beslutninger og en uvillig investorkreds har ihvertfald gjort, at 1calendar i dag ser ud til at lukke ned fra og med 1. januar.
Hvor er Seed Capital i dette spil?
Der er blevet taget nogle forkerte beslutninger (kilde) og det er gået meget stærkt siden Daniel var på turne i USA, Australien og UK. Men man kan spørge sig undrende hvor SEED Capital har været i dette spil? Har der været milepæle der var uopnåelige, hvor har rådgivningen været henne og hvorfor har man ikke brugt et gratis tiltag som Early Warning (link).
Få et kontor i USA eller glem USA
Hvis du vil have USA som marked, så skal man også befinde sig fysisk i USA, så enkelt kan det siges. Efter vores inspirationstur i Silicon Valley i starten af denne måned, så var dette en fællesnævner fra rigtig mange uafhængige konsulenter. Man kan være sikker på at efter en effektiv salgsturne i USA, så går der ikke lang tid før de amerikanske virksomheder og samarbejdspartnere begyndte at kigge mod 1calendars konkurrent Scheedule. Dette og undervurderingen af hvor lang tid, det tager at etablerer et samarbejde kan sammen med de mange andre ting have været med til at knække nakken på 1calendar.
At gå konkurs med en virksomhed er lig med erfaring i Silicon Valley, derfor står Daniel Daugaard med en fantastisk mulighed og ballast næste gang har går igang med et projekt. Vi ønsker ham held og lykke og håber på at der stadig er muligheder for at 1calendar kan fortsætte, selv om chancerne pt. er minimale. Hør vores første snak vi havde med Daniel i starten af det nye år, podcast med 1calendar.