Arkiver

BlogDebatNyheder

Blog: Virker outsourcing for startups?

BLOG: Når du ikke har råd, eller ikke kan finde den rette programmør eller designer i Danmark, skal du så outsource til et land, der har billigere arbejdskraft?

Skrevet af: Tine Thygesen

Dette spørgsmål møder man tid blandt virksomheder, og der er mange sider af denne sag. Min mening er at outsourcing faktisk ikke fungerer særlig godt.

Når man sidder overfor hinanden i teams, så virker det klart bedst. Man har brug for at snakke, diskutere og hvis du spørger mig, så skal man lytte til hinanden flere hundrede gange, før man forstår hinanden helt rigtigt. Når man er tæt på hinanden i et team, så er man også mere kommittet, mere involverende i det man laver. Dette kommitment, giver også en mentalitet blandt kollegaer, og det personlige forhold giver en “whatever it takes” mentalitet i teamet.

“Fra deres side, så er det næsten umuligt at programmere eller designe noget der integrerer perfekt med resten af arkitekturen”

Men nogle gange har du ikke andre valg end at oursource. I det tilfælde ser jeg to brugbare metoder.

1) Find et helt team der kan arbejde i samme land
Det er den bedste model, men det kræver mange ressourcer, at samle et godt team i et land, hvor talentet og prisen matcher dit budget

Men husk at dette teams skal være en integreret del af jeres startup, der er brug for at CTO besøger dette lokale team min. hver femte uge, og desuden skal der bruges flere kommunikationskanaler (kunne være skype) blandt kollegaerne på de forskellige lokationer. Min. et par gange om året skal de enkelte teams rejse frem og tilbage for at besøge hinanden og lære hinanden bedre at kende. Vær sikker på at lokationen fungerer langsigtet, og der skal min. være tre tech universiteter i området.

2) Lej et team af nogle andre
Nogle outsourcing partnere, som Ciklum, tilbyder at man kan hyre programmører, designere etc. som de har været med til at screene og som arbejder på en permanent kontrakt hos partneren. Denne model kan også virke, fordi programmøren kun arbejder på dit projekt og kan være en del af teamet, der kender produkt- og kundervisionen. Det er ikke ligeså integreret som den første model, men er dog meget bedre end den tredje model.

3) Dette virker ikke!
At hyre en deltidsprogrammør eller designer, i et andet land, fejler næsten altid. Det er ikke fordi de ikke er dygtige, men simpelthen fordi det er umuligt at kommunikere med dem om dine behov. Fra deres side, så er det næsten umuligt at programmere eller designe noget der integrerer perfekt med resten af arkitekturen, simpelthen fordi de ikke har det fulde billede og overblik.

Når man starter ud med sådan en proces, så ser det ud til at være en genvej, men tit bliver det lige det modsatte, og du er nødt til at lave det hele om, og her har du tabt penge og tid.

Hvilke erfaringer har du?

Tine Thygesen, gæsteblogger på Trendsonline.dk
Tine Thygesen @tahitahi, er medstifter og CEO af startuppen Everplaces, en webservice / app der hjælper dig med at holde styr på de bedste steder du skal besøge i verden. Desuden er hun også medstifter af Foundershouse i København

 

1 kommentar

  • Hej Tine,

    tak for et velskrevet indlæg, og for nogle gode synspunkter.

    Jeg tror heller ikke at outsourcing er for alle, men har oplevet at outsourcing fungerer godt hvis du finder et kvikt team og selv er villig til at investere tid og energi i at opbygge relationer og processer med dit offshore team.

    Firmaer, der fokuserer på omkostningsbesparelser på kort sigt, kaster sig ofte ud i outsourcing projekter – uden nødvendig planlægning, rettidig omhu og overvejelser om hvordan outsourcing vil påvirke udviklingsorganisationen.

    Det får dem ikke bare til at overse de virkelige muligheder, men leder også ofte til at projektet fejler. Men hvis et firma ved hvad de skal kigge efter, kan man også udgå de fejltagelser som andre tidligere har begået:

    1) Høj værdi – ikke lav omkostning:
    Når du sender arbejder offshore, sparer du en hel del penge. Med det i tankerne, når du kigger efter et offshore team – så lad være med at gå efter den billigste udbyder. Når du nu alligevel sparer penge, så kan du ligeså godt vælge den partner, som giver dig den højeste værdi. Vurder dem ikke bare på deres tekniske færdigheder, men også på hvordan de kan arbejde sammen med dig. Hvis du har solide kravspecifikationer og bare har brug for nogle udviklere til at føre dem ud i livet er en billig “software sweatshop” fin. Men har du mere komplekse projekter i specifikke brancher, er det sandsynligt du har mere brug for en partner end en leverandør. Der kan tilføje værdi til dit projekt og stille spørgsmål og udfordre dine formodninger.

    2) Kommunikation:
    Om det er et ægteskab, et fodbold hold eller et team af software udviklere så er regelmæssig og struktureret kommunikation den eneste vej til at undgå hjerteskærende misforståelser. Vær sikker på du har en engageret projekt leder i dit team og hos offshore partneren (og gerne med erfaring fra tidligere offshore projekter).

    3) Undgå “Yes Men”:
    Du vil finde teknisk dygtige folk over hele verden, det er straks vanskelligere at finde pålidelige folk. At kunne sige “nej” er et tegn på modenhed. Og det er vanskelligt at finde en udbyder, som vil sige tingene som de er til dig. Vi har alle hørt skræk historier om offshore firmaer som lover og lover, men skuffer i leveringen. Du har brug for at finde en partner, som er ærlig over for dig fra dag 1 – selvom det måske betyder de taber din forretning. Du kan stole på et firma som giver dig realistiske forventninger – selvom det måske ikke lige er det svar du ønskede at høre.

    4) Tænk langsigtet:
    Den virkelige værdi i outsourcing ligger i at pleje et team som kan arbejde sammen med dig længerevarende. Det tager tid at få de rette ressourcer på projektet, etablere kommunikation og processer samt overføre viden mellem dig og dit offshore team. Men over tid vil dit offshore team blive en naturlig forlængelse af dit lokale team

    God fornøjelse med outsourcingen!

Skriv et svar