De næste par dage vil os, der er så heldige at have en Podio t-shirt kunne bære den med ekstra stolthed. Trendsonline.dk har tidligere snakket med Jon Froda og Kasper Hulthin fra Podio, og i dag blev det breaket, at de er blevet opkøbt af Citrix, en større amerikansk virksomhed, der blandt andet står bag Gotomeeting. På tre år har teamet flyttet sig fra en kælder, til større lokaler i København, videre til et kontor hos Rockspace i San Francisco, og i dag er de blevet opkøbt. Af Daniel Laursen
Man kan kun sige der er sket meget, siden vi snakkede med Jon Froda sidst, det var til Startup Weekend i november, hvor vi tog en rigtig god snak med Jon omkring Podios historie og selvfølgelig hvor de var på vej hen. Da vi interviewede ham havde de lige vundet The Europas i B2B kategorien.
Vi snakkede med Jon i dag
Vi pressede os ind og fangede i dag Jon over telefonen, midt imellem en række andre interviews med internationale og nationale medier.
Hvorfor Citrix fik øjene op for Podio har været mange i løbet af dagen, men Jon mener, at det var deres fælles syn på fremtiden der gjorde det.
“De kom til os, fordi de så, at den vision vi havde var også præcis den samme de havde. De så, at podio ikke bare var en social / activity stream, men var også arbejdet, en collaboration stream,” siger Jon Froda, og fortsætter
“De så et alignment mellem Citrix Online, der blandt andet laver Go2meeting og andre af deres produkter, hvor de går efter Small og Medium sized customers, ligesom vi gør”.
Måske et kickstart af den danske startupscene
“Podio er et strategisk opkøb der matcher Citrix Online, det er ikke et teknologi opkøb og heller ikke en talent opkøb. Vi matcher deres online division perfekt. Hvis det havde været talent opkøb, så havde de taget alle folkene og lukket Podio. Hvis det havde været et teknologiopkøb, så havde de kun taget produktet, men her er det begge dele,” fortæller Jon Froda, der i dag har fået titlen som Director of Brandstrategy
“Og hvis vi er heldige kan dette være med til at kickstarte den danske angel og vc-scene. Det kan lade sig gøre!”
Som altid kunne det være interessant, at have været flue på væggen under forhandlingerne, hvordan det helt kommer på plads får vi ikke afvide nu, men nogle kendte redskaber var med til at bringe dem tættere sammen.
“Vi brugte selvfølgelig Podio som samarbejdsplatform og Go2Meeting som onlinemøde platform under forhandlingerne,” fortæller Jon Froda.
Der har været mange bud på prisen i løbet af dagen og Jon var heller ikke meget for at åbne op for posen, da vi stiller ham spørgsmålet: “Det har jeg ingen kommentar til” Dorte Toft fra Politiken har i dag gennem kilder og i startupmiljøet nævnt et beløb i størrelsesordenen af et trecifret millionbeløb.
Trendsonline.dk vil ikke fokusere så meget på beløbet, men håber, at dette kan være med til at rykke deres status fra rockstjerner til legender på den danske startupscene.
Og vigtigst af alt gøre dem til et endnu større forbillede for alle de andre startups. Hvis vi er heldige, kan dette være med til at kickstarte den danske angel og vc-scene. Det kan lade sig gøre!
Da vi talte med Podio tilbage i november, spurgte Trendsonline.dk ind til hvad forskellen på dem og de andre spillere på markedet var, her svarede Jon resolut: “Vi er meget mindre end dem”. Ikke mere, nu er de ligepludselig blevet storebror, så det bliver sjovt at følge om de kan agere som lillebror, med skæve tiltag eller Podio ånden langsomt vil blive opslugt af big American corporation. Vi krydser fingre for det ikke sker.
Sidst i interviewet fik vi lovlig fra Jon om et podcast, når vi kommer lidt længere frem i kalenderen, det kan du glæde dig rigtig meget til. Vi opfordrer dig til at finde kreativiteten frem og komme med et eller flere spørgsmål til Jon. Skriv dem nedenfor, så samler vi dem op sammen.
6 kommentarer