Hvis innovation er vejen, så tag trappen baglæns

”Tror du at smartphones er kommet for at blive, eller er det bare en døgnflue?”, spørgsmålet får dig måske til at trække på smilebåndet, fordi svaret er en selvfølge. Lad os kort tage tilbage til midten af 90’erne.
Der var en fyr som hed Master Fatman. Han var meget sjov og hyggelig og havde sit eget talkshow. Under et interview stillede han spørgsmålet: ”Tror du at fjernsynet er kommet for at blive, eller er det bare en døgnflue?”. Jeg var helt færdig af grin over spørgsmålet, for det var jo åbenlyst absurd. For det første blev det jo vist på fjernsyn, for det andet var der ingen på det tidspunkt som i deres vildeste fantasi kunne forestille sig en fremtid hvor man ikke så fjernsyn i mindst et par timer om dagen.

I dag ville spørgsmålet nok ikke fremprovokere den samme hysteriske latter. Der er faktisk mange, som er holdt op med at se fjernsyn. Mange unge bruger i højere grad deres ipad, computer eller smartphone. Men for 15 år siden ville ingen have kunnet forestille sig, at fjernsynet ville blive væltet af pinden som den primære form for tidsfordriv. Men hvorfor er det sådan?

Fremtidsblindhed
Det er en indgroet tendens vi har, vi kan simpelthen ikke forestille os fremtiden, som andet end variationer af nutiden. Den Libanesiske investeringsguru Nassim Nicholas Taleb har skrevet om dette. Han kalder det future blindness: “When we think of tomorrow we just project it as another yesterday” (p.193) .

Den dybere årsag til, at vi ikke kan forestille os i morgen som væsentlig forskellig fra i går er, at vi bruger de samme neurale mekanismer til at forestille os fremtiden, som vi bruger til at huske fortiden. Hjernen er ikke en computer, som er pænt struktureret med et system til at hente fortiden op og et andet til at drømme om fremtiden.

Det vil sige at vores erfaringer og følelser bestemmer, hvordan vi overhovedet har mulighed for at tænke om fremtiden. Hvis vi aldrig har prøvet at springe ud i faldskærm vil vi aldrig være i stand til at forestille os, hvordan det vil være. Vi har dog erfaringer vi kan trække på for at forestille os hvordan det vil være. Vi kender alle følelsen af vind mod ansigtet og kroppen. Hvis man kommer fra vestkysten kender man den følelse lidt bedre. Måske har vi prøvet det gyldne tårn i Tivoli, så vi har erfaring med et længere frit fald, hvilket gør forestillingen endnu mere realistisk. Vores erfaringer hænger således direkte sammen med vores evne til at forestille en fremtidig situation. Uanset om det er et faldskærmsspring eller et marked for et produkt.

Kalligrafi og computerens fremtid
Hvad kan vi lære af det? Hvis vi skal forestille os noget, som endnu ikke findes (altså innovation), så har vi større chance for at gøre det ved at have så varieret en base af erfaringer at trække på som muligt. Innovation og produkter der radikalt adskiller sig fra de nuværende kan kun udvikles af folk, der har radikalt anderledes erfaringer end alle de andre, som udvikler nye produkter.

En af de smukkeste og mest motiverende taler jeg har læst er Steve Jobs “Stanford Commencement Address” fra 2005. I denne tale som blev givet til de nye studerende fortæller han, hvordan han droppede ud af universitetet, men kom til at tage et kursus i kalligrafi. Her er hvad Steve skrev om det efterfølgende:

“None of this had even a hope of any practical application in my life. But ten years later, when we were designing the first Macintosh computer, it all came back to me. And we designed it all into the Mac. It was the first computer with beautiful typography. If I had never dropped in on that single course in college, the Mac would have never had multiple typefaces or proportionally spaced fonts. And since Windows just copied the Mac, it’s likely that no personal computer would have them. If I had never dropped out, I would have never dropped in on this calligraphy class, and personal computers might not have the wonderful typography that they do”

Hvis man som iværksætter vil opnå en konkurrencemæssig fordel indenfor innovation, hvis man vil opfinde “The Next Big Thing”, så er det ikke nok at være god til at kode/sælge/designe. Man skal gøre noget anderledes. Når alle de andre tager kurser i Ruby on rails, skal du måske i stedet arbejde som frivillig på et plejehjem, eller tage det kursus i japansk blomsteranretning, som altid har fascineret dig, eller afsæt tid til at få læst Tolstois romaner. Dyrk de områder, hvor du har en passion der er anderledes end alle andres.

Gå baglæns ned ad trappen!
Hvad gør man så, hvis man bare er ligesom alle de andre, og slet ikke interesserer sig for noget andet end webdesign? Hvad gør man hvis man gerne vil være kreativ men bare ikke har det i sig? Kan man gøre noget? Kan man blive bedre til at være anderledes? Ja. Her en konkret øvelse.

Gør noget nyt en gang om ugen. Prøv at se en film eller tv program, du aldrig ville have drømt om frivilligt at se. Giv f.eks. din kæreste fuldmagt til at vælge film i biografen. Hvis man har den rigtige indstilling kan selv Titanic i 3D blive en øjenåbner. Det kan også være at du prøver at høre noget andet musik end du plejer. Du kan f.eks. spille spotify spillet: Skriv to bogstaver i søgefeltet på spotify. Tryk enter og tryk på en tilfældig sang på listen. Der er også andre muligheder f.eks.: køb en frugt du aldrig har smagt i supermarkedet, gå baglæns ned ad trappen, snak med en person du ikke kender, skriv et digt til din afdøde hund…Gør det med et åben sind og vær opmærksom på, hvad der sker og hvordan det får dig til at føle. Du kan aldrig vide om du står om ti år eller ti dage og det pludselig bliver relevant.

Hvis man stadig er skeptisk, kan jeg bidrage med en personlig anekdote. Da jeg var studerende besluttede jeg mig for at tage på sommer universitet. Det var et godt alternativ til ingen ferie. Alle de andre studerende valgte Italien, Holland eller Frankrig. Man kunne også komme til Moldova, som jeg intet vidste om over hovedet. Dette fik mig til at vælge netop det land. Da jeg kom gik jeg ind på en bar. Der så jeg en pige, som sad og spiste citroner. Det syntes jeg var interessant, så jeg bad om hendes telefonnummer så vi kunne mødes igen. I dag har jeg har to dejlige børn med hende og har været lykkeligt gift med hende i mere end 10 år.

Hvad så med de der smart phones? Kan vi overhovedet forestille os at de forsvinder eller bliver mindre vigtige ligesom tv’et? Det er der i hvert fald nogle i google der kan. Deres nye brille er et godt eksempel, på en udvikling, der ville kunne gøre at vi ville kigge tilbage på spørgsmålet fra starten med hovedrysten og sige ”Hvordan kunne de dog være så dumme?”. De som har fundet på dette har været i stand til at forestille sig i morgen, som forskelligt fra i dag