Arkiver

Nyheder

Sphero – en robot med sjæl

Da jeg var til Startup Weekend MEGA i Mountain View for nogle uger siden, mødte jeg robotnørderne bag robot-bolden Sphero.

Jeg prøvede første gang at lege med Sphero på en iPad, hvor jeg styrede bolden, der i augmented reality var en lille drage, som gik rundt i lokalet hos Microsoft – og i mit evige håb om at få en kæledyr, blev sulten stillet en anelse, da jeg mødte Sphero.

Jeg tænkte straks på, hvor fedt det kunne være at teame på med Nindendo’s Pokemonspil, eller Blizzard’s WoW Trading Card Game, og gøre disse kortspil mere håndgribelige og aktive. Det er et helt nyt spilsystem, som jeg forventer at se nogle originale bidrag til gamer-verdenen fra.

Robotter til folket
Sphero er en lille bold, hvori der “bor” en robot. Når du ryster bolden vågner robotten (det føles faktisk som om der er et lille dyr, der drejer rundt derinde), og du kobler så Sphero sammen med din iPhone eller iPad. Der er p.t. lavet et par forskellige app’s til Sphero, men det FEDE er at det ikke er synderligt kompliceret for udviklere at lave app’s til din nye robotven. Derfor tror jeg på, at vi snart vil se et hav af Sphero-apps, som tilfredsstiller din indre gamer, hvad end du er til kampspil, tegn og gæt eller mere kunstneriske spil.

Sphero er desuden til at komme til for penge, og er en fed måde at få både børn og voksne til at interessere sig for robot- og spiludvikling. Vi nærmer os en spændende tid, hvor robotter ikke kun er til at forstå for hardcore udviklere, men også er noget der kan bruges i undervisningssammenhænge i flere aldersgrupper.  Det er uden tvivl det mest intelligente bud på en robot til folket efter min mening.

Du kan se de forskellige app’s der pt. er udviklet til Sphero på deres hjemmeside, hvorfra du også kan bestille en ny lille legekammerat for 160 dollars, mens de forskellige app’s indtil videre er gratis at downloade til både iPhone og Android.

 

 

Skriv et svar