Velkommen til mit nye hjørne på bloggen. Dette indlæg bliver er stedet hvor jeg tager en time-out og tager et emne, en tendens eller lign. op til debat – og så må vi se om der er nogen, der har lyst til at deltage i debatten.
Hvad smager bedst en cupcake eller en startup?
Den kan man sidde og gruble lidt over – men inden du bliver en del af vores bounce-statistik, så er der en mening med overskriften. Morten Strunge, der er mange-millionær, ung, fremadstormende og eksekveringsmand har mange millioner på bankbogen efter salget af Onfone til TDC valgt at investere nogle af de millioner i Agnes Cupcakes.
“Vi skal sammen gå i fællestrop og skabe billeder i hovedet på folk, når de tænker startups. Det skal dufte ligeså lækkert og indbydende som en kageforretning”
Prøv at forestil dig følgende scenarie. Du har fået succes med din startup, den er solgt for et trecifret millionbeløb. Nu har du brugt det sidste års tid på at rejse og finde dig selv igen, og vender tilbage til lille Danmark. I din inbox er der løbende kommet henvendelser fra folk, der gerne vil have du investerer dine penge i netop deres startup. Men af flere årsager falder valget på noget helt andet. Hvad ville du gøre? Ville du investere i en startup eller en kagebutik? Jeg ved godt man ikke kan sætte det sådan op, men som overskriften hentyder, ja så mangler startupmiljøet et fælles buddskab – en fælles branding.
Fælles branding er en mangelvare
Vi er godt i gang, men mangler stadig meget. Startups skal være det første investeringsklare folk tænker på, hvis de vil investere i projekter som er i kategorien risikovillig. Vi skal sammen gå i fællestrop og skabe billeder i hovedet på folk, når de tænker startups. Det skal dufte ligeså lækkert og indbydende som en kageforretning. Alle startups, alle interessenter, blogs og medier, der arbejder med dette område, skal være endnu bedre til at dække alle succeserne. Der er så mange gode projekter derude, der kunne bruge en eksekveringsmand som Morten Strunge, og så lander han i en kageforretning…. Det må bare ikke ske i fremtiden, og derfor skal vi blive bedre til at brande os.
Hvad kunne Morten Struge ikke udrette i et startup? Hvad kunne han ikke lære fra sig til et founderteam om eksekvering og vigtigheden i at fokuserer på den rette markedsføring og salg. Rigtig meget er jeg sikker på. Men vi kan håbe på, at denne time-out kan skabe debat til at vi som et landshold står sammen og bliver endnu bedre til at brande de værdier og muligheder, der ligger i danske startups. Og selvfølgelig kan vi også håbe, at Morten Strunge har brug for en time-out og snart vender tilbage til noget, der ligger ham tættere end en kage forretning.
1 kommentar